Krimi7. september 2020

Indfører nye corona-restriktioner

På grund af stigningen i antallet af smittede med coronavirus bliver der nu indført nye tiltag
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200821-133609-l_68mb.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Netop nu bliver der holdt pressemøde i Sundheds- og Ældreministeriet i København.

I en pressemeddelelse, der blev udsendt tidligere i dag, blev det oplyst, at der på pressemødet ville blive givet en "status for udviklingen af antal smiddet i Danmark".

Det er Sundheds- og Ældreminister Magnus Heunicke, der indleder pressemødet med at fortælle, at smittetallet i dag er 230. Mens der er 29 indlagte med covid-19.

Der er konstateret smitte i 82 ud af 98 kommuner.

- Vi er nu i den mest bekymrende situation siden foråret, siger Magnus Heunicke.

Derfor bliver der nu indført nye tiltalt i en række kommuner i Københavnsområdet og Odense for at inddæmme coronavirus - forløbigt frem til 22. september:

- Forsamlingsforbuddet på 100 personer sænkes til 50 personer.

- Københavnsområdet og Odense Kommune undtages fra den planlagte udvidelse af den tilpassede Superligaordning til andre idrætsarrangementer.

- Den tilladte åbningstid for restauranter, barer, caféer og lign. med bevilling hertil begrænses til kl. 24.00 med virkning fra d. 9 september 2020.

- Opfordring til øget opmærksomhed på afstandsanbefalinger i det offentlige rum, i restaurations- og forlystelsesbranchen og i kulturlivet, herunder kommende skærpede afstandsanbefalinger til restaurationsbranchen.

- Opfordring til at indføre frivillig registrering af kontaktinformationer på gæster i restaurationsbranchen med henblik på udlevering til sundhedsmyndighederne i forbindelse med smitteopsporing.

- Sundhedsstyrelsen udarbejder skærpede anbefalinger til antal deltagere, afstand, indretning m.v. ved private sammenkomster.

- Opfordring til, at flest mulige aktiviteter foregår udendørs.

- Anbefaling om at aflyse alle sociale arrangementer ifm. grundskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.

- Opfordring til hjemmearbejde i videst mulig omfang på offentlig og private arbejdspladser.

- Skærpet opmærksomhed på ikke at gå på arbejde med symptomer.

- Opfordring til at undgå offentlig transport hvis andre transportmidler er mulige – særligt ved trængsel.

- Anbefaling om at begrænse trængslen i detailhandlen og skærpe andre smitteforebyggende tiltag i forbindelse med indkøb.

Konstitueret direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, Anette Lykke Petri, fortæller, at smitten i høj grad sker blandt unge eller yngre voksne, og at de i weekenden har set et tilfælde med 30 smittede personer til én fødselsdagsfest.

Smittekædernes ses i høj grad ved private, sociale arrangementer. Derfor er opfordringen til unge nu også, at man bør holde sig til sine venner og forsøge at begrænse, hvor mange forskellige mennesker, man omgås.

København er nu på 40 smittede per 100.000 indbyggere, mens smittetallet i Odense er steget til 60,7.

De københavnske kommuner er:

  • Albertslund Kommune

  • Ballerup Kommune

  • Brøndby Kommune

  • Dragør Kommune

  • Frederiksberg Kommune

  • Gentofte Kommune

  • Gladsaxe Kommune

  • Glostrup Kommune

  • Herlev Kommune

  • Hvidovre Kommune

  • Høje-Taastrup Kommune

  • Ishøj Kommune

  • Københavns Kommune

  • Lyngby-Tårbæk Kommune

  • Rødovre Kommune

  • Tårnby Kommune

  • Vallensbæk Kommune

Sponsoreret indhold