Indsatte i Sdr. Omme Fængsel klager over skimmelsvamp: - Det er jo vanvittigt

TIP OS ANONYMT: Kender du mere til sagen? Skriv en fortrolig mail til journalisten på saad@sh.dk
LÆS OGSÅ: Far til fireårig pige frygtede "Roskilde-manden": Købte golfkøller og lå på lur om natten
- Selvfølgelig afsoner vi vores straf, men det skal da ikke gå ud over vores helbred. Vi har også vores rettigheder.
Sådan lyder det fra flere indsatte i Sdr. Omme Fængsel, som SE og HØR har talt med. De klager over flere forhold i det åbne fængsel i Sydjylland - det ene forhold karaktiserer de som "ulækkert" og sundhedsskadeligt.
De indsatte optræder anonymt i artiklen. SE og HØR er bekendt med deres idenditet.
De indsatte fortæller, at der er store problemer med skimmelsvamp i fængslet. Skimmelsvamp på væggene og i flere af cellerne, som ifølge de indsatte har været der i en længere periode.
Derudover beretter de om et dårligt indeklima, utætte vinduer samt en kælder, der står fyldt med vand op til knæene, hvilket medfører til skimmelsvamp på afdelingerne.

- Vi har pointeret det (skimmelsvamp, red.) flere gange over for ledelsen her i Sdr. Omme Fængsel, men der bliver ikke gjort noget ved det, fortæller en indsat.
- Det er blevet så vanvittigt med skimmelsvamp herinde, at det ikke længere kan skjules, lyder det fra en anden indsat.
- Men I sidder jo alle fængslet for at have overtrådt loven. Nogle af jer har blandt andet fået lange fængselsstraffe for omfattende kriminalitet. Er det ikke fint, hvis forholdene ikke er de bedste i et fængsel?
- Jeg forstår, hvad du siger. Selvfølgelig skal vi afsone vores straf, men vi skal jo ikke få varige mén af at udstå vores straf.
- Jeg føler også, at vi har vores rettigheder, og forholdene herinde (i Sdr. Omme Fængsel, red.) er langtfra acceptable, fortæller en indsat.
Tager det alvorligt
SE og HØR har forsøgt at få et interview med Kriminalforsorgen, som driver landets fængsler og arresthuse.
Kriminalforsorgen har ikke ønsket at stille op til interview, men i et skriftligt svar oplyser Kriminalforsorgen, at de tager situationen med skimmelsvamp alvorlig.

- Kriminalforsorgen tager henvendelser om mulig skimmelsvamp i vores institutioner meget alvorligt. Sdr. Omme Fængsel består af bygninger, der er mere end 90 år gamle, og i de seneste år har vi desværre haft tilfælde af opstigende grundvand i en af kældrene.
- Når det er tilfældet, bliver vandet fjernet, og de berørte områder bliver affugtet. Sdr. Omme Fængsel er meget opmærksomme på blandt andet skimmelsvamp, og hvis der opdages tilfælde af skimmelsvamp, har vi en helt fast procedure til at få det håndteret hurtigst muligt, lyder det fra Kriminalforsorgen, som fortæller, at de er i gang med at styrke indsatsen på vedligeholdelsesområdet.
Sdr. Omme Fængsel er et åbent fængsel med plads til 222 indsatte.
Sdr. Omme Fængsel har været i drift siden 1993 og modtager i dag mandlige dømte fra Storkøbenhavn og Jylland.