Krimi7. juni 2020

James Schmidt kendt skyldig i to drab

28-årige James Schmidt er kendt skyldig i to rovmord på ældre borgere, der boede i en ejendom på Østerbro
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/2020-03-11_08_45_17-billeder.png
 Foto: Privatfoto

(Opdateret 11.50)

En uhyggelig drabssag fra Østerbro har fået sat det første punktum i en langstrakt sag.

I Københavns Byret er 28-årige James Schmidt netop blevet kendt skyldig i drab.

Det skriver TV 2 og Ekstra Bladet.

James Schmidt var tiltalt for tre drab på 81-årige Inez Hasselblad, 80 årige- Peter Olsen og 82-årige Eva Hoffmeister.

Et enigt nævningeting har kendt ham skyldig i drabene på Inez Hasselblad og Peter Olsen, men frifundet ham for drabet på Eva Hoffmeister.

Ifølge Ekstra Bladet stirrede James Schmidt ned i bordet, da kendelsen blev læst op. Den tidligere musikmanager viste ingen følelser, da han blev kendt skyldig men sad blot med en kuglepen i hånden.

Tidligere i straffesagen erkendte han databedrageri, da han samtidig med drabene lænsede de ældres kreditkort for flere tusinde kroner, som han brugte på smøger, sprut og biografbilletter.

De tre ældre borgere mistede livet i februar og marts måned sidste år i en ejendom på Vangehusvej på Østerbro i København. James Schmidts mor boede i samme opgang som Inez Hasselblad. Og på den måde havde nøglerne til opgangene i komplekset, hvor Peter Olsen også boede.

Den tidligere Robinson-vinder Malene Hasselblad fortalte i retten, at hendes mor var bange for den 28-årige mand. James Schmidt fortalte i retten, at nærmest dagligt kom i hos sin mor, der boede i nabolejligheden til Inez.

Lidt usædvanligt havde Københavns Byret valgt at tage søndagen i brug, men på grund af coronakrisen blev dommen fremsat.

Lidt over ti læste dommeren kendelsen op, som et nævneting bestående af tre dommere og seks almindelige nævninge var nået frem til.

Venter på dom

Nu skal en mentalerklæring læses op af anklager Søren Harbo, herefter skal han og James Schmidts forsvarer Mie Sønder Koch procedere for straffen, inden nævnetinget formentlig vil afsige straffen i eftermiddag.

James Schmidt kom til Danmark fra Sudan, da han var syv år gammel sammen med sin familie.

James Schmidt blev i 2011 i landsretten idømt en forvaringsdom, da han som ung forsøgte at dræbe sin mors veninde og voldtog en 14-årig pige ved Holbæk.

Men Højesteret omstødte dommen på grund af hans unge alder til en syvårig dom.

Anklager Søren Harbo har tidligere fortalte, at han går efter lovens strengeste straf, livstid.

Der afsiges dom klokken 13.00.

Sponsoreret indhold