Krimi12. oktober 2023

13-årig forsvandt for fire dage siden: Stadig intet nyt

Politiet er ikke tættere på at finde den 13-årige pige, der blev meldt savnet søndag aften
Den 13-årige pige nåede at være væk i en uge, før hun blev fundet i god behold.
Den 13-årige pige nåede at være væk i en uge, før hun blev fundet i god behold.
 Foto: Pressefotos.dk

Opdateret: Artiklen er blevet ændret, så pigens navn og billede er fjernet, da hun er vendt hjem i god behold.

LÆS HER: Mor efter 13-årig datter blev fundet: – Verdens lykkeligste mor

Fire dage efter, at en 13-årig pige fra Esbjerg blev meldt savnet, ved politiet stadig ikke, hvor hun befinder sig.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse torsdag formiddag.

Pigen blev meldt savnet søndag aften fra sit bosted.

Torsdag søger politiet med hundepatruljer i bydelen Sønderris, hvorfra pigen forsvandt.

Foreløbig er der intet, der tyder på, at den 13-årige pige har været udsat for en forbrydelse. Men intet kan udelukkes, fortæller vicepolitiinspektør Søren Rønnov fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

- Det er bekymrende, at hun har været væk siden søndag aften. Vi har fortsat ikke nogen indikationer på, at der ligger noget strafbart bag, men vi har hele tiden efterforsket bredt, og det fortsætter vi med, siger han i meddelelsen.

Politiet vil gerne have offentlighedens hjælp til at finde pigen.

Har man set hende, eller har man oplysninger om, hvor hun befinder sig, vil Syd- og Sønderjyllands Politi gerne høre om det.

Pigen er 160 centimeter høj, almindelig af bygning, og hun har langt, lyst brunt hår.

Sidst hun blev set, var hun iført en hvid hættetrøje, sort jakke med pelskrave, jeans og Nike-sko.

Sponsoreret indhold