Jeffrey Dahmer forklarer sig i sit sidste interview: - Derfor gjorde jeg det

Lige nu kan du se hele historien om massemorderen Jeffrey Dahmer blive foldet ud på Netflix i true crime-serien ”Monster: Hele historien om Jeffrey Dahmer”.

Fra 1978 til 1991 slog kannibalen fra Milwaukee, som han også kaldes, 17 mænd ihjel. Han har siden givet interviews og velvilligt forklaret, hvorfor han dræbte, parterede og spiste dele af sine ofre.

I 1994 lavede han sit sidste interview med NBC’s Stone Philips, som kan ses på YouTube.

Her fortalte han, hvordan det hele begyndte og ikke mindst, hvordan det hele eskalerede.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Jeffrey voksede op i et dysfunktionelt hjem med masser af voldsomme skænderier. Forholdet til forældrene var ikke tæt, og Jeffrey erindrer ikke nogensinde at have haft dybe samtaler med sine forældre.

Hans far Lionel Dahmer lagde mærke til, at Jeffrey ændrede sig i seksårsalderen. Han blev mere sky og begyndte at trække sig.

- Det var der, jeg begyndte at lægge mærke til, at der var noget galt derhjemme. Jeg trak mig ind i min egen fantasiverden, når bølgerne gik højt derhjemme. Det var min måde at genfinde kontrollen på, fortalte han i interviewet og fortsatte:

- Det var enerverende og deprimerende Nogle gange gjorde det mig vred, så jeg ville gå ud i skoven og surmule og spekulere over, hvorfor deres ægteskab var så dårligt og så voldsomt.

Jeffrey voksede op i ensomhed, og den fantasiverden, han som lille barn havde bygget op, kom til at fylde mere og mere.

Sammen med sin far dyrkede han interessen for at dissekere døde dyr. Det begyndte som ren barnlig nysgerrighed, men undervejs gik noget galt i hans hoved, fortæller han i NBC-interviewet. Han begyndte at føle en tilfredsstillelse ved at skære i de døde dyr.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Men han gik med tankerne selv.

- Fra jeg var 15, var mine tanker ikke sådan nogle, man deler. Jeg tror ikke, det havde hjulpet at tale om det, for foregik ting i mit hoved, som jeg aldrig ville have delt med nogen, sagde han i interviewet, hvor han samtidig fortalt, at han aldrig fortalte sine forældre om sin homoseksualitet.

Det, der engang var et trygt tilflugtssted , blev med tiden til en virkelighed præget af vold.

- Måske følte jeg, at jeg ikke havde nogen kontrol som barn og ung. Det, blandet med min seksualitet… At gøre, hvad jeg gjorde, var min måde at føle mig i kontrol – i hvert fald lige i de situationer, forklarede han i interviewet og fortsatte.

- Jeg skabte min egen lille verden, hvor jeg havde det sidste ord. Hvor jeg kunne kontrollere et menneske, som jeg fandt tiltrækkende og være sammen med dem så længe som muligt. Også selv om det betød blot at beholde en del af dem, sagde han og hentydede til de knogler, kranier og andre kropsdele han beholdt fra sine ofre.

Forfærdelige fantasier

I 14-15-års alderen begyndte Dahmer at blive besat af tanken om voldelig sex. Han kunne finde på at tage sit baseballbat med ud i skoven.

Her kunne han ligge i timer og vente på, at en motionist kom løbende forbi. Dengang reagerede han dog ikke på sine morderiske lyster.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Det var i selvsamme skov, han som 18-årig i 1978 samlede sit første offer Steven Hicks op, da han blaffede.

- Jeg ville ønske, jeg var kørt videre, men det gjorde jeg ikke. Jeg stoppede bilen og gav ham et lift. Det var der, mareridtet blev til virkelighed. Vi snakkede, drak et par drinks, jeg slog ham bevidstløs. Det var første gang, beskriver han om det første brutale drab ud af 17.

Forud for drabet var Jeffreys forældre netop blevet skilt- Hans mor var rejst væk, og hans far havde begyndt et nyt liv sammen med sin nye kæreste. Jeffrey boede derfor alene i huset, hvor han begik sit første mord.

Ensomheden spillede en rolle, når Dahmer dræbte sine ofre. For Jeffrey kunne ikke klare tanken om at blive forladt og drabene var paradoksalt nok et forsøg på at holde på dem.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Han havde ikke lyst til at være alene, og derfor forsøgte han at få først Steven Hicks og siden 16 andre unge mænd til at blive hos ham.

- Jeg tror da, det spillede en rolle, men det var også et ønske om at have fuld kontrol over et menneske uden at skulle tage hensyn til deres ønsker. Lyst var også en stor del af det.

- Den første gang fik jeg en følelse af at have kontrol over mit liv. Det blev en stor del af min tankegang fra da af, fortalte han i sit livs sidste interview.

Trangen var uimodståelig

Han prøvede at stoppe, og det virkede også en rum tid. Men da han i 1984 flyttede ind hos sin farmor, boblede den uimodståelige trang til at slå ihjel igen.

Under en bytur i Milwaukee mødte han en mand, som han inviterede med på hotel.

- Jeg kom sovemedicin i hans drink, som gjorde ham bevidstløs. Jeg ville bare tilbringe natten med ham, men da jeg vågnede om morgenen, havde han skrammer på underarmene og brystet, og der kom blod ud af hans mund og han hang livløs ud over sengenbeskrev han gerningsstedet.

- Jeg havde ingen erindring om at have banket ham til døde, men det må jeg have gjort. Det var dér, det hele startede igen. Derfra var det umuligt at stoppe.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Mange af Dahmers ofre var mørke, og offentligheden spekulerede dengang i, at mordene skulle være racerelaterede. Men det afviste Dahmer blankt.

- Mit eneste mål var at finde den flotteste fyr. Jeg tog på badeanstalter, barer, indkøbscentre. Deres seksuelle orientering eller deres etnicitet var ikke vigtig for mig. De første to unge mænd var hvide. Den tredje var indfødt amerikaner, fjerde og femte var latinamerikanere. Så deres etnicitet var ikke vigtig – det var udelukkende deres udseende, forklarede han.

Dahmer hævdede ydermere i interviewet, at drabene ikke var tilfredsstillende for ham. Faktisk var det det mindst tilfredsstillende.

Det var derfor han ved at bore hul i ofrenes kranier og hældte saltsyre i, gang på gang forsøgte at skabe levende zombier.

- Drab var ikke et mål i sig selv – målet var at få fuld kontrol over personen, så jeg kunne gøre med ham, hvad jeg ville. Det er ikke nemt at sige højt, men det var motivet.

- Som tiden gik, blev jeg seksuelt opstemt af det. Jeg begyndte at beholde knogler og kranier og præservere andre kropsdele. Det skulle være mere og mere afvigende for at tilfredsstille mine lyster, og det gik fuldstændig over gevind, medgav han.

Og mere afvigende blev det, for hen mod sin anholdelse i 1991 begyndte han at spise ofrenes hjerter.

- Udover at jeg var nysgerrig efter, hvordan det ville være at spise et andet menneske, så var det seksuelt tilfredsstillende og det fik mig til at føle, at de blev en permanent del af mig.

Kassen med kraniet

I 1989 var Lionel Dahmer tæt på at afsløre sin søn. Jeffreys farmor havde fundet en kasse på Jeffreys værelse, og Lionel insisterede på at se, hvad der var i kassen.

Jeffrey tryglede sin far om ikke at åbne den foran farmoren og fik Lionel overbevist om at vente med at se indholdet til dagen efter.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Dermed lykkedes det Jeffrey at afholde sin far fra at se det grufulde indhold i kassen; et mumificeret hoved og genitalierne fra en fyr, han havde mødt på en bar.

- Kassen blev aldrig åbnet. Livet fortsatte sin gang – jeg skulle ikke stå til ansvar for nogen, jeg kunne leve videre i min egen fantasiverden, hvor jeg aldrig behøvede mærke konsekvenserne af mine handlinger. Det fik det hele til at eskalere, sagde han til NBC.

Lionel Dahmer har forsøgt at finde en forklaring på, at hans søn blev massemorder og kannibal. Skyldtes det hans barndom? Var det på grund af de stoffer, hans mor tog under graviditeten? Hvorfor?

- Folk prøver altid at skubbe ansvaret videre til forældrene, men det er bare undskyldninger. Jeg tager det fulde ansvar. Jeg er glad for, at det er forbi. Jeg kan ikke sige noget til ofrenes familier, som ikke vil lyde tomt. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal udtrykke min fortrydelse og anger over det, jeg har gjort ved deres sønner. Jeg kan ikke finde de rette ord, sagde han og fortsatte:

- Det kommer aldrig til at gå væk – jeg kommer nok til at leve med de her syge tanker resten af mit liv. Det er ikke så slemt nu, hvor jeg ikke længere har mulighed for at handle på de her følelser og tanker. Men de stopper aldrig helt.

Jeffrey Dahmer døde i november samme år, da en medindsat tæskede ham til døde.

Læs også: Indrømmer den sande årsag: Derfor slog jeg Jeffrey Dahmer ihjel