Krimi29. september 2023

Jønke vil i Folketinget: - Hvor længe skal vi fedte rundt i det drab?

"Jønke" vil i Folketinget med sit nye parti Stabilt Demokrati. Men er danskerne klar til et tidligere medlem af Hells Angels og dømt drabsmand på Tinge?
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Er det overhovedet foreneligt med at være politiker, når man er dømt for noget så alvorligt som overlagt mord? Ifølge hovedpersonen bekymrer han sig ikke om det.
 Video: Heine Jørgensen/Aller Medier

LÆS OGSÅ: Fra Hells Angels til ABBA: Se Jønkes "nye" tatovering her

Det er lidt under tre år siden at vel nok Danmarks mest kendte rocker, Jørn "Jønke" Nielsen, blev smidt ud af Hells Angels i såkaldt bad standing.

Jønke er i dag blevet 63 år gammel, og den drabsdømte eksrocker smed forrige weekend noget af en bombe - han har stiftet sit eget parti og vil ind i Folketinget.

SE og HØR har derfor taget en snak med partiformanden, som har spirende drømme om at bringe partiet Stabilt Demokrati helt ind på borgen.

Lige nu er partiet igang med at indsamle de godt og vel 21.000 vælgererklæringer, der vil gøre dem berettiget til at stille op til næste folketingsvalg.

Hvor længe skal man fedte rundt i det?

Jørn "Jønke" Nielsen er nok bedst kendt i den brede befolkning for at have mejet rockerpræsidenten Henning Norbert Knudsen, også kaldet "Makrellen", ned med en maskinpistol tilbage i 1984.

Det skete i den daværende 80'er rockerkonflikt mellem Hells Angels og deres rivaler fra Bullshit MC.

Siden fulgte flere år på flugt, inden han kom hjem og blev dømt til 16 år bag tremmer for det overlagte mord.

Men det er alt sammen fortid.

- Jeg er et godt sted i dag. Jeg har selvfølgelig haft mine problemer ligesom alle andre, men jeg har en særlig evne til at få det bedste ud af det hele, og nu er jeg igang med at stifte et nyt parti, som hedder Stabilt Demokrati, lyder det fra manden, der næsten nåede af fejre 40-års jubilæum som medlem af Hells Angels.

Målet om at komme i Folketinget fik han efter eget udsagn for to måneder siden, hvor en ven ringede til eksrockeren og brokkede sig over, at der ikke er et parti at stemme på, som er imod at levere våben og penge til Ukraine - det er Jønke og Stabilt Demokrati.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-09-29/20220516-wen-jonke-080.jpg
Tidligere stod der AFFA (Angels Forever Forever Angels red.) på Jønkes venstre overarm. Nu har han erstattet tatoveringen med en hyldest til det svenske megaband ABBA.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Den mangeårige rocker har i et tidligere interview med SE og HØR gjort det klart, at han ikke fortryder at have skudt Makrellen ned - og sådan forholder det sig stadig i dag.

- Nej, det gør jeg ikke. Hvad får jeg ud af at fortryde? Dengang var situationen, som den var. Jeg slog en mand ihjel, der selv var ude for at slå ihjel, det var ikke en tilfældig.

Jønke var dengang 23 år gammel, og ifølge ham selv burde det ikke være en forhindring i at komme i Folketinget.

- Ellers bliver der selvfølgelig valgt en stedfortræder, det er klart, fortæller Jønke om alternativet, hvis han skulle blive valgt ind og efterfølgende blive erklæret uværdig af de øvrige medlemmer af Folketinget.

Det skete for eksempel for Mogens Glistrup i 1984, da han blev dømt for en meget omtalt sag om skattebedrageri.

Her stemte hans kollegaer i Folketinget for at smide den islamkritiske Glistrup ud af Folketinget.

Han blev dog stemt ind igen af befolkningen i 1987, og kunne herefter repræsentere Fremskridtspartiet i Folketinget.

Sponsoreret indhold