Krimi12. april 2019

Johnny Depp sagsøger ekskonen

Skuespilleren Johnny Depp og hans ekskone har haft et turbulent forhold.
https://imgix.seoghoer.dk/johnny_depp_3.jpg
 (Foto: MEGA)

Og nu er der igen kurrer på tråden mellem det tidligere skuespillerpar. Johnny Depp har nemlig sagsøgt ekskonen Amber Heard på grund af en aviskronik, hvor hun skriver om vold i ægteskabet.

Det har fået skuespillerinden Amber Heard til at bede domstolen i Virginia i USA om at forkaste sagsanlæget. Det skriver Time.

Heards advokater understreger nemlig, at Depp har været voldelig før og under parrets ægteskab. Bevismaterialet i retten inkluderer billeder af mærker i hendes ansigt og ar på armene.

- Johnny Depp mishandlede Amber Heard fysisk og psykisk. Siden deres skilsmisse er Depp fortsat med at chikanere Heard offentligt. Det er på tide, at Depp stopper denne frastødende adfærd, siger Amber Heards advokat.

Depps advokat, Adam Waldman, fortæller, at han har set på den nye sag. Og at de glæder sig til at komme med beviserne, der renser Johnny Depps navn.

Kronikken, som Heard skrev i december, nævner ikke Depp med navn eller beskriver nogle hændelser, men diskuterer i stedet den sociale pligt til at fortælle, hvis man har været udsat for partnervold.

Depps sagsanlæg argumenterer dog for, at det er klart, at Heard i kronikken taler om ham, og at det har skadet hans karriere.

Her fremgår det, at den 55-årige skuespiller som følge af beskyldningerne mod ham er blevet droppet som Kaptajn Jack Sparrow i 'Pirates of the Caribbean'-filmen.

Amber Heard beskyldte første gang Johnny Depp for overgreb i maj 2016 - året efter de to var blevet gift.

Skuespillerinden, som har medvirket i 'Aquaman' og 'Justice League', mødte Johnny Depp under optagelserne til filmen 'The Rum Diary' i 2011.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/johnny_depp_og_amber_heard.jpg
 (Foto: MEGA)

Parret blev skilt i 2017 (Foto: Mega)

Den juridiske strid mellem de to har været lang. Da skilsmissen i 2017 gik igennem, kostede det Johnny Depp dyrt.

Kendissen indvilgede dengang i at betale sin ekskone syv millioner dollars, hvilket svarer til 48,9 millioner danske kroner.

Amber Heard, der også er kendt for 'Den danske pige', brugte pengene på velgørenhedsorganisationer.

Ægteskabet mellem skuespillerparret varede kun i 15 måneder, før forholdet fulstændigt forliste.

Siden skilsmissebegæringen i maj 2016 kæmpede parret i retten i Los Angeles - og nu kan endnu en strid altså føjes til den lange række.

Sponsoreret indhold