Johnny Madsens kæreste anklaget for vold: Her er dommen

69-årige Johnny Madsen og Rosita Jørgensen kan lade en champagneprop springe tirsdag 23. juni, hvor sidstnævnte er blevet frifundet for vold.
Det blev hun ved 13-tiden i Retten i Esbjerg, hvor hun stod tiltalt for straffelovens paragraf 244 stk. 1. Det oplyser Retten i Esbjerg til SE og HØR.
Helt konkret mente, og her bliver sagen en anelse speget, Johnny Madsens manager Jeanett Exner, at Rosita Jørgensen havde sparket hende i hovedet.
ville på toilettet
Ifølge anklageskriftet, som SE og HØR har fået aktindsigt i, begyndte sagen under optagelserne til tredje sæson af TV 2-programmet "Ja, for Fanø" i august forrige år.
Her var der en større fest hjemme hos musiker og billedmaler Johnny Madsen, hvor manager Jeanett Exner ville ind i parrets hus for at tisse.
Det skulle Rosita Jørgensen dog ikke nyde noget af, hvorfor hun stoppede Jeanett Exner.
- Hun kaldte mig en fed kælling, forklarede Exner i retten, ifølge Ekstra Bladet.
Rosita Jørgensen skubbede derefter ifølge anklagen Jeanett Exner ud af døren og sparkede hende i hovedet. Der var dog ikke rigtig nogen af vidnerne i sagen, der havde set noget, der mindede om et spark.