Krimi14. marts 2023 (opd. 14. marts 2023)

Jon Nørgaard knaldet for indbrud: Stjal sko og computer

Popstars-Jon har erkendt at stå bag et indbrud begået i 2019 - her løb han med værdier for 13.000 kroner, afslører anklageskriftet nu
Vinderen af det hedengange "Popstars", Jon Nørgaard, er blevet tiltalt i en straffesag for at have begået et indbrud.
Vinderen af det hedengange "Popstars", Jon Nørgaard, er blevet tiltalt i en straffesag for at have begået et indbrud.
 Foto: Aller Media

Jon Nørgaard skal i den nærmeste fremtid en tur i Københavns Byret.

Mandag fortalte hans forsvarsadvokat, Michael Juul Eriksen, at den tidligere så populære popstjerne erkender at stå bag et indbrud begået i 2019.

Nu viser en aktindsigt, som SE og HØR har fået i anklageskriftet, hvad Jon Nørgaard er tiltalt for.

Ifølge tiltalen mod popstjernen brød han 16. december 2019 omkring klokken 15.25 ind i en lejlighed beliggende i det centrale København.


Sådan blev han kendt

17-årige Jon Nørgaard tog Danmark med storm i 2002, da han deltog i det nye programformat ”Popstars” – en forløber til X-Factor – som teenageren gik hen og vandt.

Siden har popstjernen udgivet musik under flere kunstnernavne med varierende succes.

I oktober måned sidste år udgav han en EP i forbindelse med sit 25-års jubilæum som ”Jon”, men har siden 2020 udgivet musik under kunstnernavnet ”Tvilling”.

Ifølge anklageskriftet skaffede Jon sig adgang ved at bryde hoveddøren op.

Herefter har han indrømmet at have stjålet en computer og et par sko til en værdi af cirka 13.000 kroner.

- Det er jo en meget gammel sag, som er foregået for mange år siden.

- Han vil bare gerne have det overstået og har derfor erkendt forholdet, fortalte forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen mandag til SE og HØR.

Episoden ligger da også mere end tre år tilbage i tiden.

Jon Nørgaard risikerer med sin tilståelse at skulle ind og ruske tremmer, da anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Indbrudstyveri koster i udgangspunktet en fængselsstraf på 30 dage.

Dømt for vold

Tilbage i 2003 blev en daværende fremadstormende Jon Nørgaard idømt 60 dages betinget fængsel for vold, da han i forbindelse med en privat fest kom op og slås med en jævnaldrende mand.

I samme forbindelse blev han dømt til at skulle udføre 60 timers samfundstjeneste.

SE og HØR har forsøgt at få en kommentar fra Jon Nørgaard, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Jon Nørgaards karriere i billeder

Sponsoreret indhold