Krimi20. april 2020

Journalist sendte live: Opdagede ikke, at kæresten var NØGEN i baggrunden

En californisk journalist sendte direkte hjemme fra privaten – og det krydrede nyhedsudsendelsen med et frækt indslag. Hendes mand stod nemlig pivnøgen i baggrunden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2020-04-20_kl._17.12.16.png
 (Foto: Twitter)

De sidste mange uger er millioner af hjem verden over blevet andet end et hjem: Det er også blevet en arbejdsplads.

Og det er kommet både gode og mindre gode stunder ud af.

For en amerikansk journalist var denne stund måske ikke karrierens højdepunkt.

For seerne var det nok dagens højdepunkt.

Den californiske journalist endte nemlig med at servere et frækt ”ekstra-indslag”, da hun forleden sendte direkte fra sit hjem.

Melinda Meza, en korrespondent fra KCRA 3 i Sacramento, havde nemlig overset, at hendes kæreste stod i baggrunden – uden en trevl på kroppen vel at mærke.

Det var under en direkte omgang ”sådan-klipper-du-dig-selv”, at Melinda Meza – og i særdeleshed hendes kæreste – viste lidt mere, end hvad der var på programmet.

Og det frække indslag gik selvfølgelig ikke ubemærket hen. De sociale medier har således delt en hel del billeder og video af det episke øjeblik.

Sponsoreret indhold