Krimi24. november 2020
Julemand tvunget til at bære mundbind
Der er ingen grænser for, hvem der efterhånden skal påtvinges corona-restriktioner. Nu er det gået udover en chokolade-julemand i Tyskland
Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix
Vi må håbe, han kan trække vejret, og hans søde læber ikke smelter væk. Nu har coronarestriktionerne nemlig ramt en lille chokolade-julemand i Tyskland, der også er blevet tvunget til at "bære" mundbind.
Det er en konditor fra kagebutikken ”Condit” i Frankfurt, der er kommet på den idé at pakke en håndlavet julemand med mundbind, eftersom Covid-19 fortsætter med at sprede sig i Frankfurt.
Så må man bare håbe, at julemandens mundbind er spiseligt, og han ikke har symptomer.
Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix
Det er denne søde, lille chokolade-julemand, der har fået mundbind på - ligesom alle os andre. Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix