Kæmpe fest: Nu risikerer de udvisning
I Australien tager man corona-restriktionerne meget alvorligt.
Faktisk så alvorligt at flere politikere i Sydney nu vil have udvist flere hundrede unge briter.
I månederne op til juleaften var der stort set ingen nye registrerede smittede med coronavirus i millionbyen på vestkysten. Men ugerne op til den store dag begyndte, der pludselig at dukke nye smittetilfælde op.
Det fik straks de lokale politikere til at indføre skrappe sanktioner for borgerne. Hele områder blev "lukket ned", og der blev indført forsamlingsforbud.
Alligevel mødtes en stor gruppe britiske backpackere den 24. december på Bronte Beach til en kæmpe fest.
Det skriver The Sydney Morning Herald og BBC.
Straks flød sociale medier over med fotos og videoer af en stor gruppe feststemte mennesker på stranden, der ligger lige ved siden af den kendte Bondi Beach.
- Det er en meget rystende adfærd, siger integrationsminister Alex Hawke, der var rystet, da han så billederne af de mange unge briter uden masker til BBC.
Nu har ministeren udstedt en officiel advarsel til samtlige rejsende i Australien, om at man vil blive udvist, hvis man ikke overholder coronarestriktionerne.
- Hvis nogen truer den offentlige sikkerhed og sundhed, så kan deres visa blive annulleret eller tilbagekaldt, siger Alex Hawke.
Integrationsministeren oplyser ikke, hvordan de vil finde frem til de personer, der festede på Bronte Beach den 24. december.
Ifølge BBC har New South Wales Politi ikke foretaget nogen anholdelser eller udstedt bøder til de festende briter.
Brad Hazzard, der er sundhedsminister i New South Wales, kalder begivenheden for et "super-spreder" event.
- De tænker tydeligvis kun på sig selv og ikke på resten af Sydney. Det er frastødende at se, siger han til BBC.
Journalisten Peter Hannam gik gennem gruppen af unge mennesker, at skriver på Twitter, at der var mange unge mennesker, der bar den engelske fodboldlandstrøje. Og at størstedelen havde en tydelig britisk accent.
Lokalpolitikerne har nu indført forbud mod at større gruppe må samles på områderne ved stranden frem til efter nytår.