Krimi28. februar 2025 (opd. 28. februar 2025)
Kaos på Storebæltsbroen: Uheld lukker broen totalt
Der er blevet lukket for alt trafik på Storebæltsbroen fredag eftermiddag
Af Ritzau

Et uheld på Storebæltsbroen lukker for alt trafik, lyder det.
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau ScanpixBilister, der skal passerede Storebæltsbroen fredag eftermiddag kan forvente, at det kommer til at tage længere tid end planlagt.
En brand i en personbil tæt på Fyn i vestlig retning har nemlig betydet, at broen kortvarigt var spærret i begge retninger.
Der blev dog hurtigt åbnet for trafik i østlig retning, og klokken 16.15 meddelte Fyns Politi, at der også var åbnet for trafik i begge spor i den anden retning.
Uregelmæssighederne har dog betydet, at der blandt andet omkring ulykkesstedet og før betalingsanlægget ved Korsør er opstået kø.
Ifølge trafikinfo.dk, der vedligeholdes af Vejdirektoratet, kan bilister forvente en længere rejsetid på mellem 10 og 30 minutter.