Krimi26. juli 2019

Katie blev gravid som 18-årig: - Du kan ikke få det barn! Det er et monster!

For seks år siden blev amerikanske Katie gravid i en alder af blot 18 år. Da jordemoderen opdagede, at det ufødte barn manglede alle sine lemmer, forlangte Katies voldelige kæreste, at hun fik en abort. Men Katie lyttede i stedet til sit moderhjerte og er i dag mor til den gladeste dreng
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/lille_dreng_uden_lemmer.jpg

Amerikanske Katie har altid drømt om at få mange børn – og en stor familie.

Så da den 18-årige kvinde fra Georgia for seks år siden opdagede, at hun var gravid, var hun lykkelig. Men lykken var kortvarig.

Jordemoderen fandt nemlig ud af, at Katies ufødte barn manglede både sine arme og sine ben. Og da Katies voldelige kæreste opdagede dét, forlangte han, at hun fik barnet fjernet.

Nu fortæller Katie sin rørende historie om en mors ubetingede kærlighed til sit ufødte barn.

Det sker til hjemmesiden Love What Matters, hvor hun blandt andet fortæller om den dag, hvor hun fik at vide, at det ikke var et sundt og rask barn, der lå i hendes mave:

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/camden2.jpg

I dag har Katie en ny og sød fyr, der elsker Camden overalt på jorden. Foto: Love What Matters

- Jeg kunne ikke høre mere. Hele min krop var følelsesløs. Jeg følte, at jeg ikke engang levede. Det var et limbo. Et ondt limbo, fortæller Katie i sin historie.

Da hun kom hjem fra hospitalet, talte de straks om en abort. Hendes voldelige kæreste var ikke i tvivl om, hvad der var bedst:

- Min kæreste bønfaldt og bad mig om at få en abort. ”Det ville være ondt at få et sådan barn. Han er et monster! Du kan ikke få dette barn, ISÆR ikke hvis det er en dreng. Det ville være endnu værre. Han ville aldrig kunne blive som mig”.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/camden4.jpg

Camden samme med sin stedfar. Foto: Love What Matters

Alligevel var der noget i Katie, der strittede imod.

Hun havde godt nok bestilt en tid til aborten, men da tiden nærmede sig, blev hun mere og mere i tvivl. Hun talte med sin mor og søster. De lyttede – og forsøgte hverken at tale hende fra eller til noget.

- Hvad hvis jeg bare droppede abortaftalen? Hvad hvis jeg bare så, hvad der skete?

- Så ville jeg møde min søn. Jeg ville få mulighed for at holde ham. Dufte til ham. Mærke hans hud. Forhåbentlig længe nok til at jeg kunne høre ham græde bare én enkelt gang. Jeg ville kunne fortælle ham, hvor meget jeg elskede ham og altid havde ønsket ham. Jeg ville se, om han lignede mig, fortæller Katie, inden hun tilføjer:

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/camden3.jpg

Camden elsker at være med sin stedfar ude og fiske. Foto: Love What Matters

- Jeg besluttede mig for at beholde mit barn. Fred. Sød, varm fred. Fred, som kun Gud kan give dig.

Katie gik fra sin kæreste og flyttede fra Georgia til Texas, så hun kunne bo hos min mor og få den støtte, som hun vidste, at hun ville få brug for.

To uger efter sin 19-års fødselsdag – den 2. oktober 2013 – kom hendes søn Camden til verden ved kejsersnit.

Han var sund og rask, men selvfølgelig mindre end andre babyer: 30 centimeter lang og lige over to kilo.

- Jeg nåede kun at få et lille glimt af ham, men det glimt ændrede alt ved mig på en måde, ingen nogensinde vil forstå. Det ændrede mit hjerte, min sjæl, mit formål med livet, hele min eksistens.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/camden.jpg

Camden er en stolt og sød storebror. Foto: Love What Matters

- Mit hjerte svømmede over med en form for kærlighed, jeg ikke havde kendt til før, men som jeg alligevel forstod fuldstændigt. Det var den følelse, jeg havde ledt efter hele mit liv. Jeg havde taget den rette beslutning, fortæller Katie.

I dag er hendes søn seks år gammel – og præcis så vild og næsvis, som alle andre seksårige drenge er. Katie har fundet en ny kæreste, som hun elsker til skyerne. Og sammen har de fået fire børn.

- I dag er Camden en vild og skør 6-årig med nok stædighed og personlighed til at gøre alt, hvad han sætter sit sind for. Han er også en kærlig storebror til 1 bror og 3 søstre, som han tager sig af hver eneste dag, fortæller Katie.

Du kan læse hele hendes historie her.

Sponsoreret indhold