Krimi13. september 2024 (opd. 30. september 2024)

Kendt advokat i alvorlige problemer: Tiltalt for hvidvask i millionklassen

En kendt advokat er tiltalt for at have hvidvasket et millionbeløb igennem sine klientkonti
Sagen om drabet på Hanne With begynder i Københavns Byret mandag den 1. juli 2024. En 54-årig mand er tiltalt for nytårsnat 1990 at have dræbt den 23-årige Hanne With
Den kendte advokat, som nu er tiltalt for hvidvask, skal inden for en overkommelig fremtid tage plads på anklagebænken ved Københavns Byret.
 Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

SENESTE: Nu er advokatens navn afsløret

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til patrick@sh.dk

Hele 33 millioner kroner.

Så mange penge mener Københavns Politis anklagemyndigheden, at en kendt dansk advokat har ladet strømme igennem sine klientkonti – dette uden at sikre sig, at pengene ikke stammede fra noget ulovligt.

Derudover er den kendte advokat tiltalt for hvidvask af særlig grov beskaffenhed og for at have videregivet fortrolige oplysninger.

Det skriver BT, som har fået aktindsigt i anklageskriftet mod advokaten.

Anklagemyndigheden har i alt rejst tiltale for hvidvask af 2.447.377,93 og for forsøg på hvidvask af yderligere 6,75 millioner kroner.

Sagen skal for Københavns Byret på et endnu ikke planlagt tidspunkt, men nu er advokaten blevet tiltalt af anklagemyndigheden.

Advokaten er beskyttet af et navneforbud i sagen, hvorfor SE og HØR ikke kan beskrive hendes identitet yderligere - det kan dog siges, at personen er kendt i den bredere offentlighed for sit virke som advokat.

Halvandet års efterforskning

Natinal enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) skrev mandag i en pressemeddelelse, at halvandet års efterforskning nu havde kulmineret med en tiltale mod den kendte advokat.

NSK mener, at advokaten i en periode fra januar 2021 til november 2022 overtrådte hvidvaskloven, da vedkommende som advokat blandt andet foretog finansielle transaktioner på vegne af 15 kunder for i alt 33,3 millioner kroner.

Desuden er advokaten tiltalt for at have misbrugt sin betroede stilling for under særligt skærpende omstændigheder at have videregivet fortrolige oplysninger fra en straffesag.

Anklager i NSK, Konrad Joe Frank, mener, at advokaten har udgjort "et nødvendigt led i en række forhold om hvidvask".

Ifølge anklageren har advokaten stillet klientkonti til rådighed for kunder og udført talrige pengeoverførsler på deres vegne, herunder til fakturafabrikker.

- Det er vores opfattelse, at advokaten på den måde har faciliteret, at ulovlige udbytter har fundet vej tilbage til den legale økonomi, eller at pengenes ulovlige oprindelse er blevet sløret.

- Når en advokat stiller klientkonti til rådighed for overførsler og lader penge passere igennem disse, har det den særlige virkning, at pengene fremstår som legale for efterfølgende modtagere, idet advokater er underlagt både klientkontovedtægten og hvidvaskloven, der skal udgøre et værn mod hvidvask og anden kriminalitet, siger anklager Konrad Joe Frank.

Sponsoreret indhold