Kendt influencers kæreste sigtet for drab på mor
Kryptohandleren André Zachary Rebelo er blevet sigtet for drab.
Den 26-årige er bedst kendt for sit forhold til den australske model og influencer Gracie Piscopo, som ofte bliver set hænge ud med store stjerner såsom Khloé Kardashian.
Hun har blandt andet over en millioner følgere på Instagram og over 32 millioner visninger på sin YouTube-kanal.
Det er uvist, om parret stadig er kærester, men de har i hvert fald et barn sammen.
Ifølge News.com.au og Daily Mail blev André Zachary Rebelo anholdt og sigtet tirsdag. Han er mistænkt for at have dræbt sin egen mor, der døde for to år siden.
Moderen ved navn Colleen Rebelo blev fundet dræbt af politiet den 25. maj 2020.
Udover sigtelsen for drab er André Zachary Rebelo også sigtet for dokumentfalsk og intentioner om at begå svindel.
Svindlen skal angiveligt være forbundet med politiets drabsefterforskning.
Kryptohandleren nægter sig skyldig i anklagerne mod ham.
Ifølge australske medier har André Zachary Rebelo en lille søn med influenceren Gracie Piscopo, som blandt andet har udført modelarbejde for Khloé Kardashians mærke, "Good American".
Gracie Piscopo delte tidligere mange billeder af André Zachary Rebelo og deres søn, den treårige Romeo, på Instagram, men kryptohandleren har ikke været at se på hendes profil i noget tid.
Hun har ikke udtalt sig anholdelsen og sigtelsen af faderen til hendes barn.