Klaus Riskær Pedersen pure frikendt
SENESTE: Dommen er endelig, da anklagemyndigheden ikke vil anke den
Læs også: Han er en platugle og svindler!
Klaus Riskær Pedersen er netop blevet frikendt ved Københavns Byret.
Det skriver retten på deres hjemmeside.
Et forbud, som Klaus Riskær fik tilbage i 2008.
Byretten slår i deres dom fast, at der ikke er fundet bevis for, at Klaus Riskær har fungeret som direktør for virksomheden Reeboot ApS siden 2012, som to af hans sønner står som hovedejere af.
Rigmanden har da også selv afvist enhver anklage - han mente derimod at forbuddet burde blive fjernet.
- Jeg er ikke frakendt retten til at drive virksomhed. Jeg kan lave al den virksomhed, der passer mig. Jeg har ikke fået et erhvervsforbud, sagde han, da han tog plads i vidneskranken under sagen 26. januar.
Københavns Byrets dom er ligeledes ganske klar - Klaus Riskær er blevet pure frikendt i alle forhold.
'Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at tiltalte foretog indkøb af almindelige vare- og tjenesteydelser på vegne af selskabet, og at selskabets direktør blev orienteret på forhånd og godkendte større arbejder', står det i rettens grundlag for dommen, der fortsætter:
'Endvidere lægges til grund, at tiltalte efter aftale med direktøren varetog selskabets faktura- og bilagshåndtering samt refusion af udlæg og derudover stod for selskabets forretningsudvikling.'
Riskær var også tiltalt for at have udlånt 570.000 kroner fra Reboot ApS til hans parti Parti Klaus Riskær Pedersen (Nu Borgerlisten).
Det forhold er han ligeledes blevet frikendt for.
Anklagemyndigheden procederede ellers for en ubetinget fængselsstraf på mellem 30 og 60 dage til rigmanden.
De har nu 14 dage til at beslutte sig om en eventuel anke af dommen.