Krimi23. november 2023
Knivdrama på dansk skole: Elev anholdt
Østjyllands Politi blev onsdag kaldt ud til en skole i Tilst, hvor en elev havde truet en anden elev med en kniv
Politiet måtte onsdag rykke ud til en alvorlig anmeldelse på en skole i Tilst.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau ScanpixOnsdag fik politiet en alvorlig anmeldelse om en episode på en skole i Tilst.
Her havde en elev angiveligt truet en anden elev med en kniv, hvorefter ordensmagten sendte en patruljevogn til skolen.
Det fremgår af politikredsens døgnrapport.
Da betjentene ankom til skolen blev en ældre elev anholdt og sigtet for trusler og for overtrædelse af knivloven.
Kniven blev samtidig konfiskeret.
De sociale myndigheder og den anholdte drengs forældre er efterfølgende blevet underrettet.
Østjyllands Politi ønsker af hensyn til de involverede ikke at oplyse yderligere om sagen.