Krimi5 timer siden

Knivstikker truede fængselsbetjente: - Jeg skal sørge for, at en af jer dør

Han er dømt for et blodigt overfald, hvor han stak en mand gentagne gange med kniv. Nu er han tiltalt for at have truet med at dræbe en fængselsbetjent
En ung mand er blevet tiltalt for at have truet med at ville slå en fængselsbetjent ihjel. "Man skal ikke fucked med Hells Angels," skulle han have udtalt.
En ung mand er blevet tiltalt for at have truet med at ville slå en fængselsbetjent ihjel. "Man skal ikke fucked med Hells Angels," skulle han have udtalt.
 Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: LTF-veteran optaget i Hells Angels midt i drabelig konflikt

En aprildag tilbage i 2023 begik en ung mand - som også er medlem af rockergrupperingen Hells Angels - et blodigt overfald i Københavns Nordvestkvarter, hvor han i en forretning gentagne gange stak en fjende med en voldsom kniv.

Lige nu afsoner den 23-årige mand en fængselsdom på to år og tre måneders fængsel for det blodige overfald, men selv i fængslet kan et rockermedlem tilsyneladende rode sig ud i nye problemer.

Han er nemlig tiltalt for at have truet med at slå en fængselsbetjent ihjel, mens han sad i Arresthuset i Randers, viser anklageskriftet i sagen mod manden, som SE og HØR er i besiddelse af.

- Jeg skal sørge for, at en kommer til at dø. Om det bliver dig eller en anden herfra, det er lige meget.

- Man skal ikke fucke med HA (Hells Angels red.), mener politiet at den dømte voldsmand skulle have udtalt til en specifik medarbejder i arresten,

Ifølge anklageskriftet slog den nu tiltalte en knyttet hånd ned i egen håndflade, mens han sagde det.

Det fik angiveligt en betjent til at spørge, om det skulle opfattes som en trussel.

- Du kan tage det, som du vil. Bare vent og se, eller lignende skulle den voldsdømte rocker have udtalt.

SE og HØR har været i kontakt med mandens forsvarsadvokat, Mikkel Holsteen Cramer, som fortæller, at hans klient formentlig erkender politiets anklager.

- Jeg forventer, at sagen kan køre som en tilståelsessag. Vi ser frem til at få en afslutning på sagen, oplyser den garvede forsvarer til SE og HØR.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-01-14/F19488D8-291B-4FFE-BBEA-CDAC881DEFD1-1024x682.jpeg
Den unge mand var på gerningstidspunktet for knivoverfaldet i 2023 medlem af rockergrupperingen Hells Angels - ifølge SE og HØRs oplysninger har han tidligere været en del af bandemiljøet omkring Københavns Nordvestkvarter.
 Foto: Presse-fotos

Overfaldt og knivstak gammel rival

Den unge rocker sad på gerningstidspunktet som tidligere nævnt fængslet for et brutalt overfald på en anden mand og gammel banderival.

Her var den nu 23-årige mand bevæbnet med en halvlang kniv med en modhage, som han adskillige gange stak offeret i sagen med, efter han fik øje på ham i en butik på Frederikssundvej.

Ifølge SE og HØRs oplysninger skete sammenstødet på baggrund af en mangeårig konflikt mellem den dømte knivstikker og sagens offer - de har boet i samme område i Københavns Nordvestkvarter siden barndommen.

Sagens offer forklarede dengang for retten, at han ikke mente, at der var tale om et drabsforsøg, som hans rival ellers var tiltalt for.

- Jeg skulle bare rammes overfladisk. Han stak ikke for at dræbe. Så var han gået tættere på, udtalte offeret ifølge Ekstra Bladet, som dækkede sagen ved Retten på Frederiksberg.

Den dømte overfaldsmand var tiltalt for drabsforsøg, men endte kun med at blive dømt for at have udøvet grov vold.

I næste uge skal han igen på anklagebænken, når Retten i Horsens behandler sagen, hvor han er tiltalt for at have truet en fængselsbetjent på livet.

Sponsoreret indhold