Krimi20. juni 2024 (opd. 5. september 2024)

Kørte delebil i søen i nat: Våd bilist forsvandt fra stedet

En lejet Green Mobility-bil er natten til torsdag endt i Sortedams Sø efter en trafikulykke ved SøtorvetKørte delebil i søen i nat

Dansk Autohjælp arbejder torsdag morgen på at få fjernet en delebil lejet på Green Mobility fra Sortedams Sø i Indre By i København.

Det sker, efter at et vidne klokken 04.15 ringede til politiet og fortalte, at vedkommende havde set bilen forulykke i et kryds ved Søtorvet og køre i vandet.

Det oplyser Dyre Sønnicksen, vagtchef ved Københavns Politi, til Ritzau.

Sønnicksen fortæller, at det endnu ikke er lykkedes at finde frem til manden som kørte galt, men det betyder ikke, at man ikke er på sporet af ham.

Bilisten har nemlig trukket våde fodspor over Dronning Louises Bro i retning af Østerbro, fortæller vagtchefen.

- Hvis man har set en våd mand gå der, vil vi gerne høre det, siger Sønnicksen til Ritzau.

Politiet arbejder desuden på at få udleveret oplysninger om, hvem der har lejet bilen. Det regner nemlig med, at det er ham, som har kørt bilen i vandet.

Sponsoreret indhold