Krimi5. december 2023

Kort efter mandens død: Nu er pornostjerne Sophie Anderson også død

Den britiske pornostjerne Sophie Anderson er gået bort i en alder af 36 år
Pornostjernen Sophie Anderson er død i en alder af 36 år.
Pornostjernen Sophie Anderson er død i en alder af 36 år.
 Foto: MEGA

For kun få dage siden døde hendes mand Oliver Spedding, 34, og nu er pornostjernen Sophie Anderson også gået bort.

Parret, der begge arbejdede i pornoindustrien, blev gift i midten af september, men blot få måneder efter er de begge døde.

Det skriver new.com.au.

Oplysninger om dødsårsagen er ikke kommet frem, men det har været en svær tid for 36-årige Sophie Anderson de seneste måneder, lyder det ifølge mediet.

Sophie Anderson er død
Sophie Anderson i 2018 under TVX SHAFTA Awards.
 Foto: AH/Capital Pictures / MEGA

Dødsfaldene kommer nemlig kort tid efter, at Sophie Anderson har været udsat for ondskabsfulde rygter - rygter der angiveligt skulle være spredt af hendes nu afdøde ægtemand Oliver Spedding.

I september annoncerede han nemlig, at Sophie Anderson var død, og til fans skrev han detaljer om hendes begravelse for at overbevise dem.

Det viste sig dog ikke at være sandt, og Metropolitan Police kunne bekræfte, at pornostjernen var i god behold.

Men nu skulle den være god nok.

Sophie Anderson
Pornostjerne Sophie Anderson (th.), sangerinde Lily Allen (i midten) og pornostjerne Rebecca More (tv.) i 2019 til G-A-Y Porn Idol. Pornostjernerne Sophie Anderson og Rebecca More var kendt som "The Cock Destroyers", når de sammen lavede pornofilm.
 Foto: Chris Jepson/WENN.com/Newscom/MEGA

Sophie Andersons kollega og veninde har delt et rørende opslag på Instagram, hvor hun hylder og bekræfter sin kollegas død.

- Jeg er knust over at høre den forfærdelige nyhed om Sophies død. Vi delte nogle fantastiske stunder sammen, og det er sådan, jeg kommer til at huske hende. Den sprudlende, sjove, godhjertede sjæl, der var skandaløs udenpå, men også så blid bag lukkede døre.

Sophie Anderson slog for alvor igennem, da hun og Rebecca More i 2017 begyndte deres serie af pornofilm som de også delte på sociale medier under navnet "Cock Destroyers".

Sponsoreret indhold