Krimiekspert om ny metode: Kan opklare disse tre danske drabssager
SENESTE: 53-årig anholdt i en af sagerne
LÆS OGSÅ: Politiet vil have mere af dit dna
De har allerede stor succes med metoden i USA: tag noget dna fra en fjern slægtning til en mulig morder. Og brug så slægsforskning til at fælde den skyldige.
Herhjemme vil dansk politi have lov til at bruge samme metode og lover, at det kan føre til flere og hurtigere opklaringer.
Også uopklarede drab som er sket for mange år siden.
SE og HØR's krimiekspert Peer Kaae mener, at løftet fra politiet virker troværdigt:
- Det, som er så unikt ved det her, er, at man laver et stamtræ, hvor du - langt ude - kan være i familie med gerningsmanden, forklarer han i den nyeste udgave af podcasten "Krimi med K".
- Langsomt spoler man frem til nutiden og står måske til sidst med blot et par mistænkte. Og i bedste fald med gerningsmanden.
Ifølge Peer Kaae findes der tre oplagte danske drabssager at kaste sig over, når og hvis politiet får lov til at bruge metoden.
Hanne With - myrdet i en blodrud i 1990
Hanne With blev nytårsaften myrdet i en blodrus.
Morderen skar til sidst halsen over på hende, gennemrodede lejligheden og forsvandt med værdier.
Senere lykkedes det dygtige teknikere at udvinde dna fra kvindens cowboybukser, formentlig fra hudceller og et par sorte handsker.
En fuld profil på en mand, der ikke findes i danske eller udenlandske registre, eksiterer i dag. Så med genetisk slægstforskning kan han formentlig findes.
Du kan læse mere om den tragiske sag her.
Marcela Mieres - myrdet og voldtaget i 1989
Drabet skete i Hvidovre, og Marcela blev sidst set køre afsted bag på en knallert.
Politiet har i den sag også en fuld DNA-profil, som kan være morderens.
En sådan profil vil formentlig kunne køres igennem en genetisk slægstforskning – og give et resultat.
Paula Ahlstrand - myrdet i 1981
Helt tilbage i 1981 slog en morder til mod den 83-årige dyrlægefrue i Rønne.
Den ældre dame kæmpede med sin morder, og retsmedicinere fandt hudceller under hendes negle, der med stor sandsynlighed stammer fra morderen.
Der findes i dag en fuld dna-profil af negleskrabet.