Kvinde anklaget for at presse toppolitiker: - Vi havde et forhold
TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk
LÆS OGSÅ: Nu reagerer Mette Frederiksen
Torsdag kom det frem, at en 30-årig kvinde er tiltalt for at have udsat et folketingsmedlem for ulovlig tvang og blufærdighedskrænkelse.
Det skulle blandt andet være sket ved, at kvinden mødte politikeren på en café i København efter trusler om, at hun ville dele intime oplysninger om folketingsmedlemmets privatliv.
Men forholdet mellem den tiltalte og folketingsmedlemmet har angiveligt ikke altid været dårligt.
De to havde ifølge hende både et privat forhold gennem en periode over flere måneder, før de mødtes på caféen, siger hun nu til SE og HØR:
- Jeg mødte ham (på Tinder, red.) tilbage i vinters omkring januar/februar, påstår den tiltalte kvinde over for SE og HØR og fortæller videre, at det hele begyndte godt, og at folketingsmedlemmet virkede sød og støttende overfor hende.
I en periode udveksler folketingsmedlemmet og kvinden angiveligt flere private beskeder, som blev sendt begge veje. Forholdet er tæt, forklarer hun, men de to endte aldrig officielt som kærester.
På et tidspunkt gik det bare helt skævt i relationen grundet nogle private forhold, som altså nu er endt med en tiltale mod kvinden, der skal for retten fredag.
SE og HØR har forelagt udtalelserne for folketingsmedlemmet, men han er ikke vendt retur efter henvendelsen.
SE og HØR kender den fulde identitet på den tiltalte kvinde, men vi omtaler af hensyn til den forestående retssag hverken hende eller andre i sagen.
Sagen begynder fredag i Københavns Byret, og du kan følge den lige her på SH.dk.
Nægter sig skyldig
Det var Ritzau, som først fik aktindsigt i anklageskriftet på sagen.
Heraf fremgår det, at den tiltalte skulle have "truet" folketingsmedlemmet med at "afsløre en hver lille bitte detalje" fra deres private samtaler til offentligheden i forbindelse med cafébesøget.
Blufærdighedskrænkelsen, som kvinden er tiltalt for, skal ifølge anklageskriftet være sket ved, at hun viste et intimt billede af folketingspolitikeren til en person.
Kvinden er desuden tiltalt for at have videregivet meddelelser vedrørende politikerens private forhold, da hun sendte en e-mail med en korrespondance med politikeren til en journalist.
SE og HØR har talt med hendes forsvarsadvokat Jakob Buch-Jepsen, som fortæller, at hun nægter sig skyldig. Det samme fortæller den tiltalte til SE og HØR, da vi taler med hende torsdag