Kvinde blev holdt fanget som sexslave: Hun havde ingen tænder og læber
Den "polske Josef Fritzl" ved navn Mateusz Jach skulle angiveligt have holdt en kvinde fanget som sexslave i fem år.
Efter en date skulle han nemlig angiveligt have kidnappet kvinden.
Nu er der kommet nye foruroligende deltaljer frem om den grusomme sag, der fandt sted i Glogow i Polen.
Men de færreste ville nok kunne forestille sig, hvad politiet nu har fundet ud af.
Ifølge Daily Mail har Mateusz Jach - udover adskillige seksuelle overgreb - angiveligt også udsat det kvindelige offer for flere eksperimenter i sine forældres lade. En lade der iøvrigt var placeret meget tæt på huset, hvor hans forældre havde deres daglige gang.
De forfærdelige og torturlignende eksperimenter, som Mateusz Jach har udsat kvinden for, har resulteret i, at hendes tilstand stod meget slemt til. Offerets ansigt havde nemlig hverken læber eller tænder, da hun blev undersøgt af lægerne på hospitalet, hævder Daily Mail.
Var gravid i fangeskab
I løbet af kvindens år i fangeskab havde hun været forbi hospitalet flere gange.
Intet var dog slemt nok til, at det fik alarmklokkerne til at ringe hos medarbejderne, der var ansat på hospitalet.
Det var først, da hun i sidste uge tog på hospitalet i forbindelse med at hendes ansigt var så svært lemlæstet, at hun hverken havde nogen læber eller tænder. Ifølge kilder tæt på efterforskningen var det også i forbindelse med dette hospitalsbesøg, at hun for første gang åbnede op for hendes år i fangeskab overfor en anden patient.
- De talte i fortrolighed, men patienten advarede lægerne om, hvad der var sket med hende. Hun er i en rigtig alvorlig tilstand, både fysisk og psykisk, fortæller en kilde tæt på efterforskningen.
I forbindelse med sagen kom det også frem, at kvinden skulle have født et barn i årene, hun blev holdt fanget. Ifølge kvindens oplysninger skulle barnet dog været blevet bortadopteret.
Gerningsmanden Mateusz Jach blev i sidste uge tiltalt for at have misbrugt kvinden både psykisk, fysisk og seksuelt.