Kvinde over bord på færge: "Tyder på hun er sprunget selv"
LÆS OGSÅ: Person faldet over bord på færge
En helikopter leder lige nu efter en person i Øresund.
Det skyldes, at personen er faldet over bord fra færgen Tycho Brahe, der sejler mellem Helsingør og Helsingborg.
Ifølge Aftonbladet er der tale om en kvinde.
Nordsjællands Politi fortæller, at det tyder på, at kvinden selv er sprunget i vandet.
Det skriver TV 2.
HAR DU DET SVÆRT?
Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.
Ring til Livslinien på 70 201 201.
Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.
Færgen var på vej fra Helsingør til Helsingborg.
Beredskaber fra både Sverige og Danmark deltager i eftersøgningen.
- Båden var på vej fra Danmark til Sverige, da den pludselig drejede og begyndte at lede. Vi håber, at vi finder personen hurtigt, fordi vandet er ikke varmt, sagde Anderes Länholm, der er redningsleder ved sø- og flyredningscentret, tidligere.