Kvinde overfaldet under Grøn Koncert: Politiet søger vidner
LÆS OGSÅ: Far dømt for brutalt drab på spædbarn: 'Jeg tæskede dagslyset ud af hende'
Var du til Grøn Koncert i Næstved lørdag?
Så kan du muligvis hjælpe politiet med opklaringen af et voldeligt overfald, som gik ud over en 16-årig pige.
I en pressemeddelelse efterlyser politiet vidner, som kan have set det mulige overfald – de vil blandt andet gerne i kontakt med tre kvinder, som havde glimmer i ansigtet.
Overfaldet skal have fundet sted ved den sydlige ende af pladsen ved toiletvognene på et af de opstillede toiletter bag "Nova" scenen mellem klokken 21. og 22. Episoden fandt sted under Tobias Rahims optræden.
Politiet søger vidner, som kan have set en ung kvinde gå ind på et toilet – en ung mand fulgte herefter med kvinden ind på toilettet. Kort tid efter kom den unge kvinde løbende ud fra toilettet.
Kvinden, der blev overfaldet, har til politiet forklaret, at der stod tre kvinder bag hende, mens de ventede i toiletkøen.
De tre kvinder, som kan være mulige vidner, beskrives som ca. 50 år og op efter, alle med gråt hår, iført t-shirts med påtrykt motiv af Tobias Rahim, og kvinder havde glimmer i ansigtet.
Den unge mand, som muligvis kan stå bag overfaldet, beskrives som:
15-25 år gammel, lys i huden og dansk af udseende, 175-185 centimeter høj og spinkel af bygning. Han havde kort mørkebrunt hår med en frisure, der var kortklippet i siderne og med små tætte krøller øverst på hovedet.
Han havde desuden et hjemmelavet "hak" i sit venstre øjenbryn.
Han var iklædt mørkeblå tætsiddende jeans med huller og en hvid t-shirt af mærket PSG med logoet nederst ved højre ærme samt en tynd, kort halskæde i guld.
Den unge kvinde beskrives som:
16 år gammel, 170 centimeter høj, spinkel af bygning og med langt glat mørkt hår.
Hun var iført sorte kontorbukser, en lyserød top uden stropper og hvide gummisko.
Politiet kan kontaktes døgnet rundt med oplysninger til sagen på telefon 114.
Opdateres …