Krimi3 timer siden

Kvinde snuppet med pistol i lufthavn: - Nå ja, den havde jeg helt glemt

En amerikansk kvinde er blevet idømt en fængselsdom, efter hun glemte, at hun havde taget en guldpistol med til Australien
29-årige Liliana Goodson forklarede for retten, at hun inden sin afrejse til Australien brugte cannabis og psykedeliske stoffer i sådan en grad, at hun endte med at blive paranoid.
29-årige Liliana Goodson forklarede for retten, at hun inden sin afrejse til Australien brugte cannabis og psykedeliske stoffer i sådan en grad, at hun endte med at blive paranoid.
 Foto: Facebook

LÆS OGSÅ: Taxachauffør sigtet: Voldtog kvinde

Vi har formentlig alle sammen prøvet at skynde os lidt for meget, når vi skal pakke kufferten og rejse ud i verden - hvad enten vi har glemt noget eller taget lidt for meget med.

Det kender 29-årige Liliana Goodson i hvert fald nu, hvor hun lige et blevet idømt 12 måneders fængsel i Australien, fordi hun angiveligt glemte, at hun havde pakket en guldpistol i sin håndbagage.

- Orh, ja, den havde jeg helt glemt, lød hendes meget rolige kommentar, da en tolder konfronterede hende med det bizarre fund, skriver australske news.co.uk.

Liliana Goodson blev taget i Sydney Lufthavn 23. april sidste år, men er først nu blevet dømt i den bizarre sag.

Fandt guldvåben i røntgenmaskine

Den stærkt tatoverede og piercerede Liliana Goodson mødte mandag op i retten i Sydney, hvor hun erkendte sig skyldig i to forhold om indsmugling af et forbudt våben og ammunition.

For stik modsat den meget liberale våbenlovgivning, som de fører i USA, har Australien et helt andet forhold til våben, hvor de har en af verdens strengeste våbenlovgivninger.

Derfor var lufthavnsbetjentene også noget overraskede, da de kørte Goodsons håndbagage igennem røntgenscanneren og fandt den flotte, men ulovlige guldpistol.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-12-11/Suitcase-xray.jpg
Sådan så det ud, da lufthavnsbetjente opdagede guldpistolen i Lilianas håndbagage.
 Foto: Australien Border Force

Har du en tilladelse til den? Spurgte en tolder efter fundet.

- Det har jeg hjemme i Alabama, lød svaret, før hun fortalte, at hun var i tvivl om, hun havde en pose med tilhørende ammunition i tasken.

Hun erkendte ligeledes over for betjentene, at hun havde fået sendt en pakke til landet med 50 stykker ammunition, som godt nok var i en forkert kaliber til den Colt guldpistol, som hun havde medbragt.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-12-11/Golden-gun-in-case_0.jpg
Det var denne guldpistol af mærket Colt 45, som kvinden blev taget med i Sydney Lufthavn 23. april sidste år.
 Foto: Australien Border Force

Blev paranoid af psykedeliske stoffer

Under mandagens retsmøde forklarede Liliana Goodson, at hun havde besluttet sig for at flytte fra Alabama, USA til Sydney i Australien - angiveligt, fordi der var mere sikkert i Sydney.

Forud for rejsen havde hun da også lavet en søgning på internettet, hvor hun spurgte: "Kan jeg have en pistol med i min kuffert?" - hvorefter hun oprettede en påmindelse i sin telefon om, at hun skulle huske at putte guldvåbnet i sin håndbagage.

Den tatoverede kvinde forklarede også for retten, at hun i tiden før sin rejse havde indtaget store mængder cannabis og psykedeliske stoffer, som havde gjort hende paranoid og usikker på, om hun havde brug for et våben til sit nye liv i Australien.

Dommeren i sagen idømte Laliana Goodson 12 måneders fængsel, hvor de fire måneder skal afsones.

Derudover blev hun idømt en bøde på 1000 australske dollars (cirka 4500 kroner).

Sponsoreret indhold