Krimi17. august 2019

Kvinde styrter i døden fra kendt selfie-spot

En australsk kvinde har på tragisk vis mistet livet, efter hun styrtede i døden fra et område, der er kendt for at tiltrække folk, der vil tage selfies
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sryter.jpeg
 (Foto: Instagram)

En ung kvinde har for kort tid siden mistet livet, efter hun styrtede i døden fra et område i Australien, der er kendt for at tiltrække folk, der vil tage selfies.

Det skriver News.

Ifølge det australske medie skete ulykken kort før middag lokal tid lørdag, da kvinden af endnu ukendte årsager mistede fodfæstet og styrtede i døden ved det såkaldte Diamond Bay Reserve i Vaucluse.

Der blev straks iværksat en redningsaktion, men kvinden var ifølge de foreløbige rapporter død på stedet.

Kvindens pårørende er endnu ikke blevet underrettet, og derfor er kvindens identitet heller ikke blevet offentliggjort. Ifølge News er der dog tale om en 27-årig kvinde fra Sydney.

Den smukke Diamond Bay og de omkringliggende klipper tiltrækker hvert år mange turister og lokale, der tager selfies i de smukke omgivelser. Ifølge det australske medie var den 27-årige kvinde også i gang med at tage en selfie, da ulykken fandt sted.

Sponsoreret indhold