Læge i chok: 12-årig pige dør efter at være ramt af coronavirus

På et pressemøde tirsdag formiddag kom de belgiske myndigheder med en trist besked.
En 12-årig pige, der var ramt af coronavirus, er død, fortalte virolog Emmanuel André fra sundhedsmyndighederne.
Det skriver det belgiske nyhedssite rtbf. (link fjernet)
- Det er et meget emotionelt øjeblik, og vi er alle berørte af, at den pigen har mistet livet. Det er en sjælden begivenhed, som ikke desto mindre har rystet os. Vores tanker går til pigens familie og nærmeste, siger Emmanuel André ifølge rtbf. (link fjernet)
Emmanuel Andre kalder den 12-årige piges død et chok.
Den 12-årige pige er det yngste offer for coronavirussen i Belgien. På pressemødet fortalte lægerne, at der lige nu er en 30-årig mand, hvis tilstand er yderst kritisk.
485 personer er blevet indlagt i Belgien det seneste døgn. I alt 4920 personer indlagt, hvor af 1021 er indlagt på intensiv-afdeling.
I Belgien er det samlede dødstal nu nået op 705. Det er en stigning det seneste døgn på 98 døde.