Krimi21. marts 2025

Lærerinde anklaget for voldtægt af 15-årig: "Frække" sms'er afsløret

Hun skulle være børnenes sikkerhedsnet, men ifølge politiet indledte den gifte lærerinde i stedet et forhold med en 15-årig dreng
Lærerindens såkaldte mugshot, som blev taget efter hun blev anholdt søndag.
Lærerindens såkaldte mugshot, som blev taget efter hun blev anholdt søndag.
 Foto: Politi

LÆS OGSÅ: Robert Hansen endeligt dømt for vold mod ekskæreste: Nu er det helt slut

30-årige Christina Formella har udadtil levet et helt normalt liv med sin ungdomskæreste og et godt job som speciallærer i delstaten Chicago, USA.

Søndag blev hendes - og formentlig mandens - liv vendt op og ned, da hun blev anholdt og sigtet for at have udnyttet en 15-årig dreng seksuelt igennem en længere periode.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-03-19/Christina-Formella.jpg
Lærerinden Christina Formella anklages for at have begået seksuelle overgreb mod en 15-årig elev.
 Foto: Facebook

Ifølge politiet har lærerinden seksuelt misbrugt drengen over en længere periode fra december 2023, hvor drengen var 15 år gammel - hun er nu blevet sigtet for groft seksuelt misbrug samt seksuelle overgreb begået mod en mindreårig.

Nu er der kommet flere oplysninger frem i sagen, som angiveligt begyndte, efter moren fik adgang til sin søns iCloud konto, hvor der var flere eksplicitte samtaler mellem hendes teenagesøn og Christina Formella, skriver amerikanske People.

Mediet har fået adgang til retsdokumenter i sagen, der afslører flere af beskederne - som politiet formoder handler om kvindens seksuelle overgreb på eleven.

"Jeg elsker dig såååååå meget, baby. Selv om morgenen var kort, var det perfekt," skal Formella angiveligt have skrevet til drengen.

Den dengang 15-årige teenager kom i kontakt med lærerinden, efter hun begyndte som vejleder for drengen.

"Jeg elsker at have sex med dig," har hun ifølge politiet skrevet til eleven i en anden besked.

Christina Formella blev mandag stillet for en dommer, som endte med at løslade kvinden - hun er fortsat sigtet i sagen, og skal for retten igen til april.

Hun blev løsladt under flere betingelser. Hun må blandt andet ikke have kontakt til unge personer under 18, ligesom hun ikke må besøge den skole, som hun har arbejdet på i flere år.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-03-19/Christina-Formella-og-kaereste.jpg
Ifølge Christina Formellas sociale medier blev hun gift med sin forlovede, som hun mødte på college, i august sidste år.
 Foto: Privat


Sponsoreret indhold