Krimi15. juli 2024

Leder efter forsvundne Jay Slater: Har fundet lig

Jay Slater forsvandt for snart en måned siden på ferieøen Tenerife
Jay Slater frygtes nu død
Jay Slater frygtes nu død
 Foto: Privat

LÆS OGSÅ: Familie deler grynet foto: Er dette forsvundne Jay Slater?

Der er blevet fundet et lig i det område, hvor den forsvundne teenager Jay Slater forsvandt fra 17. juni.

Den unge mand forsvandt på ferieøen Tenerife for snart en måned siden. Lige siden har politiet intensivt ledt efter teenageren.

Og nu står familien overfor frygtede nyheder. Myndighederne udtaler nemlig, at beviserne stærkt indikerer, at liget er den 19-årige Jay Slater.

Det skriver Sky News.

Den unge mand blev sidst set "gå hurtigt" fra byen Buena del Norte, efter at have taget turen dertil med to personer, som han havde mødt på en musikfestival.

"Alt peger på, at det er den unge britiske mand, som har været savnet siden 17. juni - men vi mangler fortsat en fuld identifikation".

Jay Slater fløj til den spanske ferieø 13. juni for at deltage i musikfestivalen.

Klokken 8.30 17. juni ringede han til sin ven og fortalte, at han havde misset en bus, hans telefons batteri var på en procent, og han havde skåret sit ben på en kaktus.

Søndag udtalte hans mor, Debbie Duncan, at familien ikke "kan beskrive" den smerte, som de gennemgår. .

Hun siger, at sønnen var "elsket af alle og havde tætte bånd med sin familie og mange mange venner".

Hun kalder ligeledes den 19-årige dreng "en elsket søn, bro, barnebarn, nevø, fætter og ven".

Sponsoreret indhold