Krimi8. maj 2019

Likvideret ved højlys dag i København: - Folk filmede ham mens han døde

Tirsdag eftermiddag blev en mand likvidret på Vesterbro i København. Alt i mens stod der angiveligt andre på stedet og filmede de voldsomme scener.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/vesterbro_.jpg
 Foto: Local Eyes

Normalt slår drabsmænd og mordere til, når mørket har lagt sig. Men i går eftermiddag blev en 39-årig mand på tragisk og brutal vis likvideret på Vesterbro i København.

Et vidne til den voldsomme likvidering fortalte i radioprogrammet Radio24syv Morgen onsdag formiddag om oplevelsen.

- Der står i aviserne, at han er bliver erklæret død på hospitalet, men jeg tror faktisk, at han dør i vores hænder. Vi prøver at give ham hjertemassage, men han er skudt i munden, så vi kan ikke puste ham i munden. Ham der pustede måtte puste ham i næsen, fortæller Anders Blomsen i radioprogrammet oven på den voldsomme oplevelse.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/vesterbro_4.jpg
 Foto: Local Eyes

Politiet var massivt til stede på gerningsstedet på Vesterbro. (Foto: Local Eyes)

Du kan se flere billeder på Local Eyes.

Anders fortæller i radioprogrammet, at han ikke var langt fra gerningsstedet, da han hørte skudsalven, der blev afløst af skrig. Den 39-årige mand blev angiveligt skudt for øjnene af en gravid kvinde.

- Den måde hun skreg på. Puha, siger Anders Blomsen om den gravide kvindes skrig.

- Jeg hører en masse skrig og ser en person, der ligger og forbløder. En person hjælper, mens andre står og kigger på. De er i chok. Jeg henter et håndklæde og forsøger at lokalisere, hvor der er skudhuller, så vi kan stoppe blødningen.

Imens Anders Blomsen kæmpede for mandens liv stod der ifølge ham folk på stedet og filmede til en live på Facebook.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/vesterbro_2.jpg
 Foto: Local Eyes

Politiet lukkede kortvarrigt for al togdrift til og fra Københavns Hovedbanegård (Foto: Local Eyes).

- Det er skræmmende, og det gør mig ked af, når folk ikke reagerer, som man bør.

Ifølge B.T. er der onsdag morgen ikke nyt i sagen om den makabre likvidering.

- Der er ingen tvivl, om at de skud, der faldt var møntet på ham, der blev ramt. Gerningsmanden gik efter ham. En anden person kørte bilen, og gerningsmanden steg ud af bilen og skød ofret, siger indsatsleder Brian Belling til B.T onsdag morgen.

Politiet lukkede efter skudepisoden kortvarigt ned for togdriften til og fra Københavns Hovedbanegård. Og senere blev en bil fundet brænd af i Taastrup.

Endnu ingen er anholdt i forbindelse med drabet.

Sponsoreret indhold