Krimi12. september 2019

Lille baby kastet i flod - nu er far anholdt for drabet

En lille baby på blot 10 måneder har på grusom vis mistet livet, efter babyen blev kastet i en flod. Faderen til babyen er nu anholdt og sigtet for at stå bag det bestialske drab
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/baby_5.jpg
 (Foto: Privat)

En brutal og uforståelig drabssag har rystet hele England.

Onsdag blev en blot 10 måneder gammel baby på grusom vis kastet i en flod af sin egen far.

Selv om babyen blev reddet i land og forsøgt genoplivet, stod dens livs ikke til at redde.

Babyens far blev kort efter anholdt på en nærliggende bar, hvor han var flygtet til. Han er nu sigtet for at have dræbt sin egen søn.

Det skriver Mirror.

Flere chokerede vidner overværede det dramatiske øjeblik onsdag omkring klokken 16.30, hvor faderen af endnu ukendte årsager kastede sin 10 måneder gamle søn Zakari i River Irwell, der ligger i det nordvestlige England.

Mens faderen flygtede til en nærliggende pub, blev lille Zakari reddet op. Trods en hurtig indsats fra både ambulanceredderne og lægerne på hospitalet stod den lille drengs liv ikke til at redde.

Han blev erklæret død kort efter.

Den 22-årige fader blev anholdt på Lock Keeper Pub kort efter og er altså nu sigtet i den tragiske sag.

Det er endnu uvist, hvad der fik faren til at handle, som han gjorde.

Sponsoreret indhold