Krimi29. juli 2019

Løve forsvundet i dansk dyrepark: Skytter klar til at skyde

Gæsterne i Givskud Zoo måtte eskorteres ud, da parkens ansatte pludseligt ikke kunne finde en af løverne. Imens gjorde de skytter parat, hvis det blev nødvendigt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-07-29_kl._08.21.27.png
 (Arkivfoto: MEGA)

Gæsterne og de ansatte i Givskud Zoo fik formentlig ekstra sved på panden i sommervarmen forrige søndag.

Her forsvandt en af løverne i parkens såkaldte Zootopia nemlig – og det betød, at gæsterne blev eskorteret ud, mens der blev gjort skytter parat.

Det skriver Fyens.dk.

Heldigvis lykkedes det parkens dyrepassere at lokalisere løven efter nogle timers jagt. Den havde gemt sig i et træ, hvorfra den nægtede at komme ned.

- Vi havde på fornemmelsen, at hun måtte sidde i et træ. Det er ikke så usædvanligt, og når vi af og til ikke lige kan finde en løve, er det ofte fordi, de er kravlet op i et træ i anlægget, og så bliver de lokaliseret ret hurtigt. Lige præcis denne søndag eftermiddag var det også vores formodning. Men vi kunne bare ikke finde hende.

- Derfor valgte vi at eskortere vores gæster ud af anlægget, så vi kunne lede efter hende. Og fordi det drejede sig om stor farligt et dyr, havde vi skytter parat, forklarer Richard Østerballe, siger direktør i Zootopia Richard Østerballe til Fyens.dk.

Der har heldigvis aldrig været en løve løs i Givskud Zoo – og sandsynligheden for at det sker, er der også forsvindende lille, forsikrer direktøren.

Mangler du sommer-læsning? Køb et abonnement på SE og HØR.

Den gemmesyge løvinde er nu tilbage hos flokken.

Sponsoreret indhold