Krimi4 timer siden

Lokalpolitiker Phillip Westh blev forvekslet med Emilie Mengs morder: Vil have ændret loven

Han er blevet kaldt alverdens eder, fordi han blev forvekslet med at være Emilie Mengs morder. Det vil han undgå sker for andre
Phillip Westh Weirup er byrådsmedlem i Slagelse Kommune, og så er han blevet hængt ud på de sociale medier som Emilie Mengs drabsmand.
Phillip Westh Weirup er byrådsmedlem i Slagelse Kommune, og så er han blevet hængt ud på de sociale medier som Emilie Mengs drabsmand.
 Foto: Konservativt Folkeparti

LÆS OGSÅ: Blodige høns fik afspærret hus i sagen om 13-årig pige: Nu står huset tomt

Han har et l for meget i sit fornavn, men derudover er det skræmmende ens.

Phillip Westh Weirup er lokalpolitiker i Slagelse Kommune, og så deler han navn med en af de mest brutale mordere i nyere tid - Philip Patrick Westh.

Drabsmanden blev sidste år dømt for at have taget livet af teenageren Emilie Meng og for at have kidnappet en kun 13-årig pige i Kirkerup - og var i en periode nok en af Danmarks mest forhadte personer

Og det har Phillip med to l'er mærket på egen krop, fordi folk forvekslede ham med morderen på de sociale medier.

Det fortæller han i et interview med TV 2 Øst.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-01-20/Picture6.jpg
Philip Westh blev idømt fængsel på livstid for drabet på Emilie Meng og for kidnapningen af en 13-årig pige. Han har anket livstidsdommen til landsretten.
 Foto: Privat

"Klamme svin". "Fy for satan", og "er det dit næste offer på billedet."

Det var bare nogle af de ting, som lokalpolitikeren måtte lægge øre til, fordi han tilfældigvis deler navn med drabsmanden Philip Westh.

Derfor vil han have loven ændret, så politiet kan nedlægge et "straks-navneforbud", så vi i fremtiden undgår, at uskyldige personer bliver hængt ud som mordere på de sociale medier.

- Et straks-navneforbud ville også kunne beskytte alle dem, der er familiemedlemmer til en, der bliver anholdt, eller alle dem, der er Facebookvenner med en, der bliver anholdt, eller folk der bliver uskyldigt anholdt, siger Phillip Westh Weirup til lokalmedier.

Derfor har han oprettet et borgerforslag, hvor der skal indsamles 50.000 underskrifter for at få problemet taget op i Folketinget.

Det ser dog ikke ud til, at det kommer til at blive en diskussion for folketingspolitikerne lige foreløbigt - i skrivende stund har forslaget 3.447 støtter.

Sponsoreret indhold