Louisas mor: Håber, de får dødsstraf
24-årige Louisa Vesterager Jespersen og hendes norske veninde Maren Ueland blev brutalt dræbt af IS-tilhængere. De to kvinder var på ferie i Marokko.
I dag falder der dom over bødlerne, der dræbte de to kvinder i Atlasbjergene, da de var i færd med at bestige et bjerg.
Louisa Vesterager Jespersens mor, Helle Jespersen, har været nede og se, hvor hendes datter endte sit liv. Nu har moren bedt anklageren i sagen om at læse et brev højt i retten. Brevet har været længe undervejs, da det skulle oversættes af autoriseret tolke på den marokkanske ambassade.
Louisa og Maren blev dræbt i december måned 2018.
I brevet vil Helle Jespersen opfordre dommerne til give gerningsmændene den hårdeste straf. Dødsstraf.
Det skriver TV 2.
Gør efter dødsstraf
Anklageren i sagen hedder Khalid El Fataoui, og det er ham, der skal læse brevet op.
Helle Jespersen beskriver i brevet sine følelser efter mordet på sin datter.
- Hun glæder sig til, at retssagen er slut, så hun kan få sat et punktum, fortæller TV 2’s reporter fra byen Salé, hvor den lokale ret ligger.
Artiklen forsætter under billedet.
Louisa Vesterager Jespersen elskede at rejse. Foto: Privatfoto
Anklagemyndigheden har igennem hele sagen gået efter dødsstraf til tre hovedmistænkte i sagen.
Brutalt
I detaljer forklarer de selverklærede IS-tilhængere, hvordan de opsøgte og dræbte 24-årige Louisa Vesterager Jespersen og 28-årige Maren Ueland, som var på tur i Atlasbjergene.
Det skriver den norske avis VG, som har fået adgang til retsdokumenter.
Her erkender de at være terrorister, og at de helst ville have været til Syrien for at kæmpe og tilslutte sig Islamisk Stat, men at de ikke havde råd.
I stedet bestemte de sig for at dræbe udenlanske turister i terrorgruppens navn på 'IS-måde' på marrokansk jord.
I retsdokumenterne fremgår det ydeligere, hvordan de talte om kemiske bomber og angreb på politiet, men valgte at tage til Imlil-bjergene for at angribe udenlandske turister.
24-årige Louisa og hendes 28-årige veninde Maren Ueland havde overnattet alene i et telt i bjergområdet tæt på Marrakech. Kvinderne studerede sammen på Universitetet i Sørøst-Norge i Bø og var begge store friluftsmennesker.