Lykkelige Samantha forlod alteret med sin nye mand: Få minutter senere var hun død
De havde lige sagt deres ægteskabsløfter og var gået ned af sandet på Folly Beach i South Carolina, hvor de holdt deres bryllup, mens gæsterne lyste stedet op med stjernekastere.
Nu skulle Aric og Samantha Hutchinson transporteres videre til i en golfvogn, men desværre sluttede den store festdag med brat.
En spritbilist bragede nemlig ind i brudeparrets vogn med over 100 kilometer i timen i en zone, hvor det blot var tilladt at køre 40 kilometer i timen.
Det kraftige sammenstød dræbte Samantha, mens at gommen Aric er i kritisk tilstand.
Det skriver Arics mor, Annette Hutchinson, på en GoFundMe-side, hvor hun samler penge ind til Samanthas begravelse og Arics hospitalsregning.
– Jeg modtog min søns vielsesring i en plastikpose fem timer efter Samantha havde givet ham den på, da de sagde deres ægteskabsløfter.
- Aric har mistet sit livs kærlighed, skriver den knuste mor.
Gommen kommer til at være sengeliggende i lang tid, efter at han brækkede adskillige knogler og pådrog sig en hovedskade.
To andre personer, der også var i golfvognen, er ligeledes også kommet slemt til skade.
Ifølge New York Post er en 25-årig kvinde anholdt i sagen og sigtet for spirituskørsel og drab.