Krimi5. april 2020

Magnus Heunicke med alvorlig besked til danskerne

Landets sundheds- og ældreminister kommer med en alvorlig corona-opsang
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/magnus_heunicke.jpg
 (Foto: Martin Sylves/Ritzau Scanpix)

Danskerne er formegentlig ved at vænne sig til, at landet er lukket ned, og vi alle skal huske at holde afstand.

Det har vi blandt andet hørt fra både vores statsminister Mette Frederiksen og andre myndigheder, der forsøger at guide os gennem corona-krisen, at vi skal gøre.

Naturligvis for at minimere spredning af den dødelige coronavirus.

Alligevel er der folk derude, der ikke helt gør, som vi bliver anbefalet. Og det har fået vores sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke til tasterne:

- Jeg er desværre nødt til at komme med en alvorlig besked, skriver han i et opslag på sin Facebook-profil.

- Vi skal være bedre til at holde afstand.

- Jeg ved godt, at påskesolen er her, og heldigvis følger langt de fleste stadig myndighedernes henstillinger.

- Men der er desværre enkelte, som er begyndt at slække på tingene.

Og det er altså ikke noget, ministeren er synderligt begejstret for:

- Det går ikke. Derfor er jeg nødt til at gøre det helt klart:

- En gradvis, stille og kontrolleret åbning af samfundet vil kun kunne ske, hvis vi fortsætter med at opføre os fornuftigt i påsken.

- Det var budskabet i mandags. Det gælder fortsat. Og det gælder alle, forklarer han.

Derudover kommer han med tre simple anvisninger, som danskerne bør benytte sig af for at minimere spredningen af COVID-19.

- 1. Husk håndhygiejnen

- 2. Hold afstand

- 3. Lad være med at samles mere end 10 personer

Herefter uddyber han blandt andet vigtigheden af god hygiejne og forklarer, at vi er nødt til ”at vise hensyn” og ”holde afstand”.

Se hele ministerens Facebook-opslag her:

Sponsoreret indhold