En 30-årig mand er tirsdag afgået ved døden i forbindelse med en gokart-ulykke i bowlingcenteret Bowl'n'Fun i Esbjerg.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.
Politiet, som modtog anmeldelsen klokken 17.06, skriver ikke noget om de nærmere omstændigheder ved ulykken.
I øjeblikket befinder politiet og andre redningskøretøjer sig på stedet for at foretage undersøgelser af, hvad der kan være sket.
De pårørende er underrettet.