Mand død: Kørte ind i bil med mor og barn
En ældre mand kørte søndag frontalt ind i en bil med en mor og et barn på Trekroner allé i Trekroner, Roskilde.
Manden er død, og han døde muligvis af et ildebefindende inden uheldet skete.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.
Artiklen fortsætter under tweetet ...
Det gik galt, da manden kørte over i den modsatte kørebane.
Moren og barnet undersøges lige nu på skadestuen.
Trekroner Allé var i forbindelse med ulykken spærret af mellem Trekronerparken og Marbjergvej, mens der blev arbejdet på stedet. Vejen er dog farbar igen.
(Foto: Presse-fotos.dk)
Der blev tilkaldt en lægehelikopter til ulykken.
På billeder fra stedet ses det desuden, at der var blevet kaldt ambulancer, brandbiler og en del politi til stedet.
(Foto: Presse-fotos.dk)