Krimi19 timer siden (opd. 19 timer siden)
Mand faldet ud af vinduet fra 3. sal
Politiet er tirsdag til stede på Østerbro, efter en anmeldelse om en mand, der var faldet ned - nu er han erklæret død
Det var her, at tragedien skete. Mandens liv kunne desværre ikke reddes.
Foto: Presse-fotos.dkEn mand er tirsdag død efter et fald fra tredje sal i en etageejendom på Østerbro.
Det oplyser Dyre Sønnicksen, der er vagtchef i Københavns Politi. Hans pårørende er underrettet.
Klokken 10.35 tirsdag fik politiet en anmeldelse om, at en person var faldet ud fra fjerde sal. Det har siden vist sig at være tredje sal.
Hændelsen fandt sted på Edvard Griegs Gade.
Da politi og ambulance ankom til stedet, blev det konstateret, at manden, der var faldet, stadig havde puls. Han blev bragt til behandling på Rigshospitalet.
Manden er afgået ved døden på hospitalet. Ifølge politiet er der tale om en tragisk hændelse, og man har ingen mistanke om, at der er foregået noget kriminelt.