Krimi9. december 2021
Mand fundet død i Rådhusparken i Aarhus
En mand er torsdag blevet fundet død i Rådhusparken i Aarhus
Foto: Presse-fotos.dk
Klokken 12.13 modtog politiet i Østjylland en anmeldelse om en livløs mand i Rådhusparken i Aarhus.
Det siger kommunikationsrådgiver ved Østjyllands Politi til B.T.
Til mediet fortæller de, at det umiddelbart ser ud til at være en mand, der dog endnu ikke er identificeret.
Parken er i øjeblikket afspærret og der er flere ambulancer, og politiet er på stedet.
Politiet fortæller til Aarhus Stifttidende, at den livløse person blev fundet ved en bænk tæt ved Rådhustårnet.
To vidner fortæller til mediet, at der er tale om en ung mand, men det er ikke bekræftet.
Det er dermed stadig usikkert, hvem han er, og hvor længe han har ligget i parken.