Mand i kæmpe Valentins-brøler: Kiggede forkert på vinkortet...
En perfekt date indeholder ofte godt selskab, god mad – og ikke mindst rigeligt med god vin.
Lige netop de tre ting var på menuen, da en mand i weekenden inviterede en date på romantisk valentinsaften.
Manden overså dog én enkelt ting – og det kom til at koste ham dyrt.
Manden kom nemlig ved en fejl til at bestille en flaske vin, der var noget dyrere, end han havde regnet med.
Det er på det sociale medie Reddit, at manden fortæller sin historie. Her forklarer han indledningsvis, at han har datet kvinden i et halvt års tid – og at han valgte at invitere hende på restaurant i anledning af valentinsdag.
Artiklen fortsætter under billedet...
Manden valgte at bestille denne flaske - en Amuse Bouce fra 2013 - i den tro, at den kostede en plovmand. Det var bare ikke tilfældet... Foto: Reddit
- Indrømmet, det er ikke lige min stil, jeg har det fint med en billig og uformel bar, men vi besluttede os for at gøre lidt ud af det hele, forklarer manden.
De sidste to år har han boet i Japan, så derfor var det lidt ukendt land for ham, da han og daten sad på en amerikansk restaurant.
- Da det var en romantisk middag, besluttede vi os for at bestille en flaske vin, forklarer manden.
Og det var her, at brøleren opstod.
Den arme mand havde nemlig glemt, hvordan man korrekt omregner valuta. Så han regnede simpelthen forkert.
Manden troede således, at han havde bestilt en flaske vin til omkring $80 (omkring 500 kroner). I virkeligheden havde han glemt et ekstra 0, hvilket fik prisen til at stige en hel del.
Så i stedet for de 500 kroner kostede vinen 5.000 kroner. Av!
Der er ikke noget at sige til, at manden fik et mindre chok, da regningen kom.
Heldigvis tog han det hele i stiv arm og med et smil.
Det samme gjorde hans date, der endda slap for at betale én eneste øre.
Og nåeh ja… vi må også hellere tilføje: Vinen smagte også ganske godt!