Krimi2 timer siden

Mand reddet op af Limfjorden: Politiet på bar bund om identitet

Onsdag morgen blev en mandsperson reddet op af Limfjorden - politiet kan dog ikke identificere ham, hvorfor de beder om offentlighedens hjælp
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Redningsmandskab blev sat på arbejde tidligt onsdag morgen, efter en person faldt i vandet ved Honnørkajen ved Limfjorden.
 Video: Presse-fotos

LÆS OGSÅ: Fasar "knepper din tvivl": - Jeg er ude af fængslet

Hvem er den mand, som onsdag morgen blev reddet op fra Limfjorden?

Det vil politiet meget gerne blive klogere på, hvorfor de nu ønsker offentlighedens hjælp til at identificere manden.

Han blev onsdag morgen indlagt på hospitalet, efter han blev reddet op fra Limfjorden i det nordjyske - men politiet kan ikke finde ud af, hvem han er.

Politiet fik anmeldelsen om, at en mand var faldet i Limfjorden tidligt i morges klokken 06.58 - han er lige nu indlagt på hospitalet i kritisk tilstand.

- Vi rykkede straks ud sammen med Nordjyllands Beredskab, og der blev sendt ambulance til stedet, helikopter i luften og dykkere i vandet.

- Cirka en time efter anmeldelsen lykkedes det at finde og redde manden op af vandet. Han blev bragt til Aalborg Universitetshospital Syd i livløs tilstand, udtaler vagtchef Thomas Ottesen fra Nordjyllands Politi onsdag eftermiddag i en pressemeddelelse.

Søger efter vidner

Nordjyllands Politi vil meget gerne høre fra vidner, som har været i nærheden af Honnørkajen i Aalborg, hvor manden faldt i, tidligt i morges.

- Mandens identitet er p.t. ukendt for os, og vi søger nu hjælp til at få klarlagt, hvem han er.

- Vi vil gerne høre fra vidner, der kan have set manden ved honnørkajen eller området dér omkring i morges, og vi håber også at høre fra folk, der ud fra signalementet kan have bud på, hvem manden kan være.

- Vi har indhentet videoovervågning fra området ved honnørkajen, men vi er stadig interesseret i andre videooptagelser fra stedet, eksempelvis fra bygninger eller køretøjer, fortæller Thomas Ottesen.

Manden, der blev reddet op af vandet, beskrives som:

Mand, 30-40 år gammel, 170-180 centimeter høj, 75-80 kilo og slank kropsbygning.

Han har sort krøllet hår og et sort fuldskæg.

Manden var iført lyse Adidas-sko, en gul hættetrøje, sort jakke og et par sorte bukser.

Han medbragte muligvis et gråt stofnet, som blev fundet ved kajen.

Manden har ikke nogen særlige kendetegn som for eksempel tatoveringer.

Har man oplysninger til sagen kan politiet kontaktes på telefon 114.

Opdateres...

Sponsoreret indhold