Krimi14. maj 2021

Mand stukket med kniv: Påtalte knallertkørers høje fart

Politiet leder efter gerningsmændene
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Opdateret klokken 11.12

Torsdag aften omkring klokken 21.45 måtte en 29-årig mand akut opereres på hospitalet, efter han blev stukket flere gange med en kniv på Astersvej i Roskilde.

Det skriver eb.dk.

To unge mænd i 20'erne kom kørende på deres knallerter, og den 29-årige mand påtalte deres høje fart.

https://imgix.seoghoer.dk/knivstikkeri_i_roskildle.jpg

Foto: Presse-fotos.dk

Det fik de to unge mænd til at tænde af, og angribe den 29-årige med en kniv, der fik mindst to knivstik.

Ofret måtte til hospitalet og blive opereret, men politiet oplyser, at han er uden for livsfare.

De to gerningsmænd er stadig på fri fod, men politiet gør alt, hvad de kan, for at finde frem til dem.

- Straks, når vores efterforskere møder ind igen fredag, fortsætter de, hvor de slap, og vi er fortrøstningsfulde i forhold til at pågribe gerningsmændene, siger vagtchef i Midt- og Vestsjællands Politi, Lars Galasz til eb.dk.

Politiet har torsdag formiddag endnu ikke fundet frem til gerningsmændene, og de har derfor sendt en efterlysning ud.

Den ene gerningsmand beskrives som mellemøstlig af udseende, mellem 20 og 25 år, 180 centimeter høj og almindelig af bygning.

Han har mellemlangt slikhår, der går til skulderen og et sort fuldskæg. Han var iført sort tøj og var bevæbnet med en kniv.

Den anden gerningsmand var ligeledes mellemøstlig af udseende, mellem 20 og 25 år, almindelig af bygning og iført sort tøj.

Hvis man som vidne har oplysninger i sagen, kan man kontakte Midt- og Vestsjællands Politi på 114 eller 46351448.

Sponsoreret indhold