Maria Hirse giver op
"Lykkehjuls"-baben Maria Hirse har opgivet at prøve lykken i det retslige hjul i kampen for sin uskyld, efter hun tilbage i februar ved retten i Helsingør blev kendt skyldig i hæleri.
Med et hårdt bank i bordet og med tårerne trillende ned af kinderne gjorde hun det ellers dengang i byretten klart, at hun ikke var tilfreds.
- Jeg er meget ked af det, sagde Maria Hirse dengang foran retten til SE og HØR.
Dommen blev derfor anket på stedet til Landsretten. Men nu lader det til, at "Lykkehjuls"-baben alligevel har indfundet sig med dommen.
-
- Sagen er hævet. Der bliver ikke en ankesag, siger Maria Hirses forsvarsadvokat, Henrik Stagetorn, i dag til SE og HØR.
Den tidligere ”Lykkehjuls”-babe blev kendt skyldig i at have opbevaret og videresolgt tyvekoster til en værdi af omkring 70.000 kroner.
For det fik hun en dom på tre måneders betinget fængsel og 80 timers samfundstjeneste. Og det var Maria Hirse, som har skiftet navn til Mariia Svensson, dengang altså langt fra tilfreds med.
-
- Jeg havde håbet, at det var slut for 18 måneders helvede, sagde hun.
Fra sit sommerhus i det nordsjællandske opbevarede og videresolgte Maria Hirse tyvekoster så som sølvlysestager, køkkenmaskiner, vin og spiritus, et Philippe Starck-sofabord, PH-lamper, seks elkedler, fem brødristere og meget mere.
Udover hende sad også en 24-årig kvinde og en 46-årig mand tiltalt i byretten. De nægtede sig også begge skyldige og var omfattet af et navneforbud.
Den 46-årige mandlige tiltalte blev frifundet. Men selv forklarede Hirse dengang, at hun lod manden, som hverken var hendes ”ven” eller ”kæreste”, opbevare nogle flyttekasser i sommerhusets anneks. Hun vidste ikke, hvad der var i kasserne, alligevel hjalp hun med at sælge nogle af tingene på Den Blå Avis.
Maria Hirse blev kendt i den brede offentlighed som 'Lykkehjuls'-baben fra 1995 til 2001, og hele Danmark sukkede dengang over den smukke skønhed.
Det gjorde mangemillionæren Peter Asschenfeldt også, som giftede sig med Maria og sammen fik de datteren, Victoria.
Efter slutningen på 'Lykkehjulet' i 2001 har hun været brevkasseredaktør på Ude & Hjemme og har skrevet en lang række af bøger.