Krimi4. februar 2021

Marilyn Mansons hus omringet af politi

Der sker få dage efter, at grove beskyldninger mod Marilyn Manson har kørt i pressen og på sociale medier
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/marilyn-manson-01102017.jpg
 Foto: All Over Press

Adskillige betjente rykkede onsdag aften amerikansk tid ud til Marilyn Mansons hjem i Los Angeles, USA.

Politiet troppede op to gange for at komme i kontakt med hjemmets beboer, men der ikke svaret.

Det skriver blandt andet TMZ, The Sun og Page Six.

https://imgix.seoghoer.dk/20210204-062744-1-1920x1359we.jpg
 Foto: Cltn Ggre/Backgrid/Ritzau Scanpix

(Foto: Cltn Ggre/Backgrid/Ritzau Scanpix)

Politiet skulle angiveligt være til stede for at foretage en "velfærdskontrol" efter en anmeldelse om en "foruroligende hændelse".

Ifølge TMZ skulle en ven have ringet til politiet, fordi vedkommende var bekymret for Manson, da vennen ikke har kunne komme i kontakt med Manson i timevis.

Myndighederne selv skulle have meldt ud, at de havde fået et opkald fra en person, der ikke have hørt fra den kontroversielle sanger og var bekymret for, om der var sket noget med ham.

Først troppede politiet op klokken 18, men da ingen åbnede døren, tog de væk igen. Men de kom retur igen klokken 20 - igen uden held.

https://imgix.seoghoer.dk/20210204-062817-6-1920x1359we.jpg
 Foto: Cltn Ggre/Backgrid/Ritzau Scanpix

(Foto: Foto: Cltn Ggre/Backgrid/Ritzau Scanpix)

Kilder fortæller til TMZ, at politiet efter en rum tid kom i kontakt med en repræsentant for den 52-årige musiker, som skulle have fortalt, at alting var okay, men at Marilyn Manson - vis borgerlige navn er Brian Hugh Warner - ikke ønskede at komme ud fra sit hjem.

Politiet besøg sker kun få dage efter, at model og skuespiller Evan Rachel Wood beskyldte Manson for at have misbrugt hende gennem den tid, de dannede par.

”Han begyndte at ’groome’ mig, da jeg var teenager, og udsatte mig derefter for frygteligt misbrug i årevis”, skrev hun blandt andet på sin Instagram-profil.

Siden da har flere sluttet sig til og kommer med anklager mod ham. Blandt andet har pornostjernen Jenna Jameson meldt ud, at Marilyn Manson fantaserede om at brænde hende levende.

Marilyn Manson har har selv skrevet, at anklagerne mod ham ikke er sande.

Sponsoreret indhold