Krimi11. april 2024 (opd. 11. april 2024)

Medie: Mor hævnede sig voldsomt på far

En eskalerende familiekonflikt ender nu i retten, hvor en 31-årig mor blandt andet er anklaget for at aflytte sin søns far med en bamse
Den ser uskyldig ud, men det er ikke altid bamsen fra mor er en god ting.
Den ser uskyldig ud, men det er ikke altid bamsen fra mor er en god ting.
 Foto: Colourbox

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

En tilsyneladende uskyldig bamse har spillet en central rolle i en speget sag om aflytning og falske anklager, der snart rulles ud ved retten i Næstved.

Ifølge Ekstra Bladet er en 31-årig kvinde nemlig blevet anklaget for at have brugt bamsen som skjult aflytningsudstyr for at spionere på sin søns far.

Moderen skulle angiveligt have syet et aflytningsapparat ind i bamsen, som sønnen intetanende tog med sig både i skole og hjem til sin far.

Men sagen stopper ikke ved aflytning.

Kvinden beskyldes også for at have fremsat falske anklager om seksuelle overgreb mod børnenes far og for at have forsøgt at filme deres fælles børn i et forsøg på at producere beviser for vold.

Yderligere anklages hun for at have truet børnenes far sammen med en endnu ukendt medgerningsmand.

Truslerne gik på at offentliggøre følsomt materiale på sociale medier, hvis ikke faren bøjede sig i en sag omkring Familieretshuset.

Sagen begynder 18. april, og det er ifølge mediet uvist, hvordan kvinden stiller sig til de alvorlige anklager.

Sponsoreret indhold