Medie om forsvundne Émile: Fars uhyggelige fortid spøger
LÆS OGSÅ: Émile var IKKE alene
Et nyt, uhyggeligt spor undersøges nu af det franske politi, efter den to-årige Émile sporløst forsvandt.
Sporet handler om drengens far, Colomban Soleil, på 26 år. Og moderen, Marie Soleil.
Ifølge Daily Mail er begge nemlig dybt involveret i en gruppe af højreorienterede ekstremister, der har overfaldet udlændinge, skriver mediet.
Colomban har også været anholdt i en sag om overfald på udlændinge.
Teorien, som nu undersøges, er, at drengen måske er blevet bortført som hævn for det højt profilerede og ikke særligt populære politiske arbejde, som forældrene har lavet.
Det er parti Reconquest med Éric Zemmour i spidsen, som parret angiveligt er fantatiske tilhængere af. Marie Soleil har således været kandidat for partiet i Marseille.
Éric Zemmour er en meget omstridt politiker i Frankrig, der ifølge Daily Mail er dømt for racisme og kendt som Islamofob.
Politiet har officielt indstillet eftersøgningen af Émile, men fortsætter altså efterforskningen. Og ikke alene i området, hvor han forsvandt, men også andre steder i Frankrig.