Mentalerklæring: Philip Westh er perverteret og farlig
LÆS OGSÅ: Philip Wesths noveller: "Skyndte mig ud af bilen med elefanthue og strips i hånden"
33-årige Philip Westh er ikke sindssyg, men beskrives som svært seksuelt afvigende.
Det er netop kommet frem ved Retten i Næstved, hvor anklagemyndigheden for kort tid siden dokumenterede dele af voldtægtsmandens mentalerklæring.
Mentalerklæringen er lavet 22. august sidste år.
Heri fremgår det, at Philip Westh har haft en seksuel præference for sadisme, som igennem de seneste år har taget til.
Den 33-årige mand har betegnet sig selv som overoptaget af sadistisk pornografi.
Philip Westh er normalt begavet og er derfor ikke sindssyg, vurderes det.
Korsørmanden fremtræder umiddelbart upåfaldende, men ved nærmere undersøgelse fremstår han umoden.
Det erkender Korsørmanden
Den 33-årige mand, der er tiltalt i Korsør-sagen, erkender blandt andet, at han sidste år langvarigt frihedsberøvede en 13-årig pige og udsatte hende for vold og ulovlig tvang.
Han nægter sig dog skyldig i drabsforsøg på pigen. Det siger hans forsvarer, advokat Karina Skou, i Retten i Næstved tirsdag, hvor retssagen er blevet indledt.
Den 33-årige erkender desuden, at han har besiddet børneporno og en kniv.
Pigen havde netop færdiggjort sin avisrute i Kirkerup ved Slagelse, da hun ved middagstid lørdag den 15. april sidste år angiveligt blev påkørt af en bil, hvorefter føreren bortførte hende i 27 timer. Hun blev fundet i live på den 33-åriges adresse nær Korsør søndag eftermiddag. I den periode blev hun ifølge anklageskriftet udsat for overgreb.
Den tiltalte erkender i byretten, at han udsatte pigen for andet seksuelt forhold end samleje, mens han nægter sig skyldig i voldtægt. Han er tiltalt for at have udsat pigen for særligt farlige voldtægter. Manden er også tiltalt for at have bortført, voldtaget og dræbt 17-årige Emilie Meng i 2016 samt for et overfald på en 15-årig efterskolepige i Sorø i 2022. Det nægter han sig skyldig i.
Han beretter om voldsomme seksuelle tendenser, som han får tilfredsstillet med vold og overgreb, og beskrives derudover som svært seksuelt afvigende.
Philip Westh er drevet af skitsoide og dyssociale personlighedstræk, uden der er tale om egentlig psykopati.
Det psykiatriske center finder den drabstiltalte svært perverteret, og hans lyster gennemføres ved overgreb.

Af mentalerklæringens konklusion fremgår det derudover, at der vurderes til at være høj risiko for recidiv ligeartet kriminalitet, og at han udgør en væsentlig fare for andres liv og helbred.
Med andre ord har profesionelle retspsykiatere vurderet, at Philip Westh udgør en væsentlig fare for sine omgivelser på fri fod.
Den 33-årige mand har derudover voldsomme seksuelle tendenser, som han udlever igennem at begå vold og overgreb mod sagesløse ofre.
Dagens retsmøde ved Retten i Næstved var det 11. i rækken. Fredag formiddag hørte nævningesalen et vidneudsagn fra en politiassist fra NSK (National enhed for Særlig Kriminalitet red.).
Her fortalte han om de mange fund, som han havde gjort på Philip Wesths computer - der var blandt andet fundet over 700.000 filer, som alle havde voldsom seksuel karakter.
Senere i retsmødet dokumenterede anklagemyndigheden de voldsomme noveller, som politiet fandt i Philip Westh fængselscelle i forbindelse med hans varetægtsfængsling.
I indledningen til den ene novelle havde Philip Westh blandt andet skrev: "Skyndte mig ud af bilen med elefanthue og strips i hånden".
Næste retsdag er på onsdag, hvor anklagemyndigheden og forsvaret skal fremføre deres procedure.
Her kommer vi altså for første gang til at høre, hvad anklagemyndigheden går efter at idømme Philip Westh.
SE og HØR følger sagen